Fremtidssikring af Jelling Musikfestival er rykket et skridt nærmere

Der er ifølge lederen af Jelling Musikfestival, Lars "Charlie" Mortensen, ingen konkrete arrangementer på tegnebrættet, men han mener, det er oplagt, at man i forbindelse med den nye lokalplan, også giver mulighed for, at området kan lægge jord til mulige en-dags-arrangementer. Arkivfoto: Lars Juul Nielsen

Fremtidssikring af Jelling Musikfestival er rykket et skridt nærmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Det vigtigste for os er, at vi har en festivalplads, hvor vi kan håndtere alle de mennesker, der kommer, siger Lars "Charlie" Mortensen om den nye lokalplan, der også giver nye muligheder for en-dags-arrangementer.

Jelling: Lokalplanen, der skal sikre, at Jelling Musikfestival fremover kan bruge større område end i dag til camping og parkering samt åbner op for mulige en-dags-arrangementer, kom tirsdag et skridt nærmere endelig vedtagelse.

Et enigt teknisk udvalg i Vejle Kommune besluttede at sende forslaget videre til først økonomiudvalget og siden byrådet, og meget skal gå galt, hvis ikke forslaget bliver godkendt på byrådsmødet i april, vurderer udvalgsformand Christoffer Melson (V).

- Nu er der enighed i teknisk udvalg, så der skal nok ske meget, hvis det ikke også skal gå gennem begge steder også, siger han.

Glæde hos festivalen

Udsigten til en opdateret lokalplan glæder festivalleder Lars "Charlie" Mortensen.

- Det vigtigste for os er, at vi har en festivalplads, hvor vi kan håndtere alle de mennesker, der kommer. Det betyder ikke, at den nødvendigvis skal vokse mere, men det er en stor festival og mange mennesker på kort tid, siger han.

- Man skal aldrig sige aldrig

Ender lokalplanen som ventet at blive vedtaget, åbner det op for nye muligheder, idet området også kan bruges til en-dags-arrangementer. Det betyder dog ikke, at man skal forvente, Jelling Musikfestival allerede kort efter vedtagelsen præsenterer et stort navn til en enkeltstående koncert.

- Når man nu er i gang med at lave en ny plan, kan man ligeså godt skrive det ind, men det er ikke noget, vi her og nu tripper for at lave.

- Man skal aldrig sige aldrig, men lige nu er landet overophedet med store koncerter, så det er ikke noget, vi behøver at stå i kø for. Der skal være sund fornuft bag, siger Lars "Charlie" Mortensen.

To indsigelser

Den nye lokalplan for området har været i offentlig høring i otte uger, og der er kommet to indsigelser i den periode. Den ene kommer fra to borgere, der bor nær festivalen.

De sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt den nye udformning af lokalplanen vil betyde en forøgelse af støj- og trafikniveauet, som de i forvejen føler, at de er generet af i forbindelse med afviklingen af festivalen. Dog er de også åbne for, at den nye plan kan vise sig at være en god idé.

Det andet kom fra bestyrelsen for Gormshallen, der ønskede en ændring, så der var plads til en eventuel udvidelse af hallen. Da der endnu ikke er konkrete planer for den udvidelse, har forvaltningen vurderet, at en eventuel udvidelse skal vurderes på et senere tidspunkt.

Det forventes, at byrådet skal endeligt godkende lokalplanen 10. april.

Fremtidssikring af Jelling Musikfestival er rykket et skridt nærmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce