Gå dig glad med Jelling Løbeklub

Jelling Løbeklub vil have folk med ud og gå. Derfor har de oprettet holdet 'Gå dig glad', hvor alle kan være med. Foto: JFS Løb

Gå dig glad med Jelling Løbeklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er man mere til vandrestøvler end løbesko, er det nu muligt at komme ud at gå med Jelling Løbeklubs nye gåhold.

Jelling: Tempoet i Jelling Løbeklub bliver snart sat ned.

Det seneste år har klubben prøvet sig med et par gåhold, og det har nu resulteret i en ny gren af klubben - nemlig gå-holdet "Gå dig glad."

Det er gratis at melde sig til gå-holdet, og torsdag 8. august gåes sæsonen i gang med start fra Gormshallen klokken 18. Hver gå-rute er cirka på fem kilometer, og alle kan være med.

Har man mod på at gå en længere tur, inviteres alle medlemmer til holdets første, store arrangement den 18. august. En vandretur fra Vejle til Jelling af Grejsdalsstien, en rute på cirka 16 km. De første 50 som møder op, modtager en gratis t-shirt. Hvis man gerne vil med på vandreturen, skal man melde sig til inden 3. august.

Fokus på fællesskabet

Mette Hjelholt Nielsen er løbetræner i Jelling Løbeklub, og hun håber, at gå-holdet kan være med til at styrke et socialt fællesskab.

- Det er helt ufarligt at melde sig til, og vi håber, at det kan motivere nogle af dem, som ellers ikke lige kommer ud, og får rørt sig. Derudover er der et rigtig godt fællesskab i klubben, og det bliver man en del af, siger hun.

Løbeklubben har årligt flere arrangementer, og især champagneløbet nytårsaftensdag lokker gerne mange mennesker til.

- På det nye gåhold mødes vi hver tirsdag og torsdag, og man bliver delt ind efter, hvor hurtigt man går, så man behøver ikke være i god form eller have gået meget før, siger Mette Hjelholt Nielsen.

For hende er det de faste mødetider, og det at være sammen om en fælles ting, som gør det sjovt at være med på gåholdet.

- Der er også kondition i at gå, så man er aktiv, mens man hygger sig, siger hun.

Kribler det i fødderne for at komme ud og gå, kan man læse mere og melde sig til på https://jellingfs.dk

Gå dig glad med Jelling Løbeklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce