Højskole er vært for 'topmøde': Danskernes højskoleånd skal styrkes

Deltagerne på topmødet skal blandt andet drøfte Højskolernes deltagelse på folkemøder. Brandbjerg Højskole har selv tidligere været med på blandt andet Ungdommens Folkemøde, som billedet her er fra. Arkivfoto

Højskole er vært for 'topmøde': Danskernes højskoleånd skal styrkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt 40 tidligere højskoleelever fra hele landet tager i weekenden turen til Brandbjerg Højskole for at deltage i et topmøde, hvor man skal finde ud af, hvordan man højner danskernes højskoleånd.

Brandbjerg: Et topmøde med ambassadører behøver ikke have noget med international politik at gøre. I weekenden samles Højskolernes Ambassadørnetværk nemlig til topmøde på Brandbjerg Højskole ved Jelling for at drøfte, hvordan den såkaldte højskoleånd bredes ud i samfundet.

Godt 40 tidligere højskoleelever fra hele landet tager turen til Brandbjerg for at tilbringe weekenden i selskab med hinanden. De har alle ansøgt om at blive del af højskolernes frivillige ambassadørnetværk.

- Målet for Ambassadørnetværket er styrke det, man kan kalde højskoleånden - også uden for højskolens fire vægge. Det samfundsmæssige engagement blandt tidligere højskolefolk er ofte imponerende højt, og vi vil gerne med topmødet stille en ramme til rådighed for dem, så de i fællesskab kan bringe det engagement i spil, siger Andreas Harbsmeier, pressechef i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, i en pressemeddelelse.

Måske med pop-up højskoler

Den overordnede vision for mødet er at udvikle lokale og nationale aktiviteter, der kan medvirke til at skabe mangfoldige fællesskaber og styrke sammenhængskraften.

Ambassadørerne kommer blandt andet til at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvordan man kan styrke mangfoldigheden, hvordan man kan komme unges mistrivsel til livs gennem fællesskaber, og hvordan fællessang kan samle folk på tværs af forskelligheder.

Disse spørgsmål sættes i spil i ambassadørernes arbejde med at udvikle konkrete idéer i forhold til Højskolernes deltagelse i blandt andet Folkemødet på Bornholm - eller med at skabe helt nye pop-up højskoler.

Højskole er vært for 'topmøde': Danskernes højskoleånd skal styrkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce