Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hør om mulighederne for et fællesejet varmeanlæg på landet

Brandbjerg Højskole danner ramme om et informationsmøde om varmekilder 14. marts. Arkivfoto

Hør om mulighederne for et fællesejet varmeanlæg på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hovedkær Lokalråd inviterer alle interesserede til informationsmøde om perspektiverne for landsbyer, der ikke er koblet på fjernvarme, på Brandbjerg Højskole onsdag 14. marts.

Jelling: Hovedkær Lokalråd er vært ved et informationsmøde på Brandbjerg Højskole 14. marts. Her kan alle interesserede høre mere om, hvilke muligheder der er på energiområdet for lokalsamfund, der ikke er koblet på fjernvarme.

Lokalrådet henter inspiration fra landsbyen Føns ved Middelfart, som startede det fællesejede Føns Nærvarme 1. oktober 2015. Det lokale fjernvarmeanlæg er i første omgang baseret på et flisfyr, men med visioner om, at det på sigt - når det bliver økonomisk rentabelt - kan udbygges med solvarme eller anden vedvarende energi. Erik Bitch Olsen, formand for foreningen bag anlægget vil fortælle om processen.

Maskiningeniør Jakob Worm fra det rådgivende ingeniørfirma Planenergi har stået på sidelinjen som konsulent for anlægget i Føns og har derudover erfaring med fællesejede energianlæg fra mange andre landsbyer. Han vil fortælle om de konkrete muligheder, der eksisterer for en eller flere landsbyer inden for Hovedkær lokalråds område. Viden, som vil kunne overføres på andre tilsvarende landsbyer indenfor Vejle Kommune.

Arrangementet varer fra klokken 19 til 20.30, hvorefter lokalrådet holder sin generalforsamling. Kontakt lokalrådsformand Hanne Frøkiær på telefon 21648274 eller hovedkar@gmail.com for mere information eller tilmelding.

Hør om mulighederne for et fællesejet varmeanlæg på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.