Varmeværk får ja til at udvide solfangeranlæg med 4800 kvm

Først på året i 2016 satte Jelling Varmeværk omkring 15.000 kvadratmeter solfangerpaneler op øst for omfartsvejen Mangehøje. Det har været en så stor succes, at varmeværket nu har søgt og fået lov til at udvide med yderligere 4.800 kvadratmeter solfangere. Arkivfoto: Mette Mørk

Varmeværk får ja til at udvide solfangeranlæg med 4800 kvm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling: Jelling Varmeværk vil udvide sit solvarmeanlæg med en tredjedel. Det skal ske ved at udbygge det nuværende areal med solfangere mod syd ned mod det regnvandsbassin, der ligger ved jernbanen og øst for omfartsvejen Mangehøje.

Natur- og miljøudvalget under Vejle Byråd har haft et projektforslag fra rådgivningsfirmaet Rambøll til behandling. Politikerne fulgte forvaltningens anbefaling og godkendte projektet. Med udvidelsen vil solfangeranlægget være på omkring 20.000 kvadratmeter. De ekstra paneler opsættes på et jordstykke, som varmeværket i forvejen ejer, og som omfattet af den lokalplan, der i forvejen er vedtaget til de nuværende solvarmepaneler, der blev taget i brug for cirka to år siden.

Anlægget tilsluttes den eksisterende forsyningsledning, der går fra området med solvarmeanlægget, under omfartsvejen og til varmeværket på Nordkrogen.

I vurderingen af projektet har forvaltningen set på effekterne af flere solpaneler i forhold til den nuværende produktion af varme, som mest foregår ved afbrænding af naturgas og flis samt varme fra solvarmeanlæg.

Varmeværkets forslag viser et samfundsøkonomisk overskud ved etablering af solvarmeanlægget frem for at fortsætte den nuværende drift på 2,4 millioner kroner.

For Jelling Varmeværk selv har forvaltningen beregnet et overskud set over beregningsperioden på 4,6 millioner kroner. Samlet set lever projektet op til kravene til de samfundsøkonomiske beregninger på både kort og lang sigt.

Planen har været i høring uden reaktioner.

Starten på det nuværende solfangeranlæg, set fra Vejlevej. Udvidelsen bringer de mørke solpaneler jernbanen og den grønne mark i forgrunden. Men forskellen bliver ikke ret stor set på afstand. Arkivfoto: Mette Mørk
Starten på det nuværende solfangeranlæg, set fra Vejlevej. Udvidelsen bringer de mørke solpaneler jernbanen og den grønne mark i forgrunden. Men forskellen bliver ikke ret stor set på afstand. Arkivfoto: Mette Mørk

Varmeværk får ja til at udvide solfangeranlæg med 4800 kvm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce