Jelling bliver ikke snydt for damplokomotivet

Der er en duft af de gode gamle dage over det, når et damplokomotiv for alvor sætter gang i kedlerne. Arkivfoto

Jelling bliver ikke snydt for damplokomotivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tørken satte en bremser for damplokomotivet i sommer, men nu gør veterantoget comeback på strækningen mellem Vejle og Jelling i efterårsferien.

Jelling/Vejle: Den varme sommer betød, at damplokomotivet fra Sydjyllands Veterantog ikke kom på skinnerne på grund af afbrændingsforbuddet.

Men nu har foreningen besluttet, at de lokale togelskere ikke skal snydes for en tur med et damplokomotiv i 2018. Derfor er der nu varslet afgange mellem Vejle og Jelling to dage i efterårsferien.

- Der sker traditionelt meget for børnene i efterårsferien, og med veterantoget kan de tage "deres voksne" med og opleve dampkraft, lavteknologi og en rejse som i gamle dage, lyder det i en pressemeddelelse fra Sydjyllands Veterantog.

Togkørslen passer som fod i hose med fejringen af 150-året for jernbanens komme til Vejle, hvor Spinderihallerne har gang i flere aktiviteter for store og små i begyndelsen af efterårsferien.

En kulturhistorisk oplevelse

Toget, der skal køre mellem Vejle og Jelling, trækkes af damplokomotivet TKVJ nummer 12, som er bygget i 1912.

- Det er en kulturhistorisk oplevelse i sig selv at gå en tur gennem vognene og se og opleve de mange detaljer, fortæller Sydjyllands Veterantog, som drives af frivillig arbejdskraft.

Veterantoget kører 16. og 17. oktober med afgang fra Jelling Station klokken 12.17 og 15.17. På Vejle Station er der afgang klokken 11.10 og 14.10.

Returbilletter koster 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn mellem 4 og 14 år. De yngste mellem 0 og 3 år kan komme med gratis. Billetter kan købes i toget.

Jelling bliver ikke snydt for damplokomotivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce