Jelling i top med grundsalg


Jelling i top med grundsalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling er faktisk det sted i Vejle Kommune, hvor vi sælger flest grunde for tiden. Det siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard. Det betyder, at kommunen snart venter at gøre klar til byggemodning af endnu et vænge nord for Tjørnelunden og Æblelunden. Den næste udstykning er den sidste, der er plads til syd for ejendommen Grangaards Allé 1. Den var en gang sognets skolelod og dermed en del af lærerens løn. Kommunen har netop haft ejendommen udbudt med en mindstepris på 2,2 mio. kroner. Der kom ingen bud. Kommunen vil prøve igen uden mindstepris, oplyser Arne Sigtenbjerggaard. Samme sted udbydes et mindre areal til projektformål. Desuden vil kommunen forsøge at sælge det trekantede stykke jord ved minirundkørslen lige overfor Grangaard. Der er mange steder i kommunen, der efterlyser byggegrunde. Men det er langt fra alle steder, der får sine ønsker opfyldt. Det er nemlig ikke så meget beboerne i de forskellige byer, der bestemmer, det er mere markedet - altså, hvor grundkøbere efterspørger byggemuligheder. - Vi lytter til efterspørgslen - hvor vil folk bo. Det koster at lave byggegrunde, så kommunen skal være sikker på en rimelig hurtig afsætning, forklarer Arne Sigtenbjerggaard. Jelling er en af de byer i kommunen, der har størst fremgang fra 1. januar 2006 til 1. januar 2011. o Børkop er urørlig i toppen med en fremgang fra 3562 til 4676 indbyggere, et plus på hele 31 procent. I 2009 overhalede Børkop Give som kommunens næststørste by! o Brejning er vokset fra 2524 til 2825 indbyggere, en fremgang på 12 procent. o Jelling følger lige efter med en vækst på 11 procent fra 2932 til 3248. Holder Jelling takten, passerer byen 4.000 indbyggere omkring årsskiftet 2020/2021. o Give er vokset med 4 pct. fra 4266 til 4457 indbyggere. o Egtved har en fremgang på 3 procent på fem år fra 2135 til 2207 indbyggere, men tallet er faldet de seneste to år. Tendensen er klar: Folk vil bo i den sydøstlige halvdel af Vejle Kommune. Og Jelling hører til den del.

Jelling i top med grundsalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce