Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jelling skal være vært for nordisk møde om verdensarv

Solen skinner på verdensarven i Jelling. Men den kaster også skygger. At være verdensarv - et sted af enestående universel værdi - forpligter. Det giver også møder, for nu ikke at sige sammenstød, mellem turister og "indfødte", erkender Lars Kjær. Hvordan det håndteres på en god måde, er noget af dét, de nordiske verdensarvssteder taler om, når de mødes. Foto: Leif Baun

Jelling skal være vært for nordisk møde om verdensarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om 11 måneder samles mindst 150 repræsentanter fra nordiske verdensarvssteder til konference om, hvordan man lever med at være verdensarv

Jelling: Forberedelserne har allerede stået på i lidt over et år. Der er sendt ansøgninger til fonde, og målet er at samle verdensarvsstederne i Norden og Grønland til konference i dagene 10. til 13. september 2018. Norden har 40 verdensarvssteder, deraf syv i Danmark.

- Det er en chance for Jelling. Vi er en by med formidling, kultur og historie. Hvis ikke sådan et arrangement skulle placeres her, hvor så, spørger Lars Kjær. Han er medlem af Jelling Menighedsråd, og han er samtidig med i det udvalg, der arbejder særligt med verdensarven. Kirken står som ejer af kirke, runesten og høje, som i øjeblikket er verdensarv i Jelling. Som omtalt tidligere arbejder Slots- og Kulturstyrelsen på, at hele palisadeområdet skal være verdensarv.

Fakta
Det er vigtigt, at der bliver fuld gennemsigtighed om verdensarven. Der var ikke mange, der vidste noget, da Jelling blev verdensarv i 1994. Der gik en del år, før man blev klar over, hvad det egentlig indebar. Nu er det vigtigt, at vi inviterer ind, at vi har store ører og taler tydeligt.Lars Kjær

Lighedstræk

Lars Kjær har for nylig deltaget i dette års nordiske verdensarvsmøde. Det foregik i den finske by Rauma, der er en middelalderhavneby af træhuse. Den minder om Jelling ved, at der også dér bor folk i selve verdensarvsområdet - ganske som i Jelling. Også Roskilde har Jelling fælles træk med, nemlig i mødet mellem kirkeliv og turisme.

- Vi ligner også Christiansfeld med kirkefunktion i et Unesco-område. Christiansfeld kender man som i Jelling den der "dem-og-os"-ting. Den har altid været der mellem den gamle bymidte og resten af Christiansfeld. Med udnævnelsen af området til verdensarv, er det blevet endnu tydeligere. Men som i Jelling er man i Christiansfeld også stolt over alt det, der sker, forklarer Lars Kjær.

Bytter erfaringer

De nordiske møder handler om at udveksle erfaringer og bevidsthed om det at være verdensarv. Nogle af de temaer, Jellings repræsentanter vil have frem, har overskrifter som "Verdensarv i børnehøjde" samt "Verdensarv og grupper med særlige interesser (menigheder)".

- Alle steder taler om de mange gæster og om, hvordan de skal håndteres. Hvordan gør vi det godt for alle - at komme her og at være her? Hvordan gør man verdensarv meningsfuld for lokalbefolkningen, så den bliver en vi-ting? Jelling har forskellige traditioner. Det er blandt andet en læringsby, og det giver os særlige muligheder. Her kommer Historielab ind i billedet. Herfra kan vi blandt andet via undervisningsmateriale bidrage til at give verdensarven et fremtidsejerskab ud fra spørgsmålet: "Hvad skal byens børn lære af at vokse op i Jelling?"

Åbenhed nødvendig

- Det er også vigtigt, at der bliver fuld gennemsigtighed om verdensarven. Der var ikke mange, der vidste noget, da Jelling blev verdensarv i 1994. Der gik en del år, før man blev klar over, hvad det egentlig indebar. Nu er det vigtigt, at vi inviterer ind, at vi har store ører og taler tydeligt. Jeg tror, der er en åbning på vej. Menighedsrådet, Jelling Lokalråd og Vejle Kommune taler sammen om det her. At der er en sådan samtale er nyt, siger Lars Kjær.