Jelling var klædt i blåt - men ikke i guld

Stine Nissen måtte hjælpe kartoffelbåden i mål i en af de 12 opgaver, som var på programmet til Blå By-konkurrencen i Jelling. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Jelling var klædt i blåt - men ikke i guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FDF Jelling var lørdag vært for den årlige Blå By-konkurrence, hvor otte FDF-kredse dyster mod hinanden. Selv om de lokale FDF'ere både var på hjemmebane og forsvarende mestre, kunne de ikke genvinde titlen denne gang.

Jelling: Gik man lørdag en tur inden for Palisaden i Jelling, kunne man ikke undgå at støde ind i en flok børn i blå skjorter. FDF'ere fra otte forskellige kredse var nemlig samlet i Jelling til Blå By, hvor de dystede mod hinanden i diverse konkurrencer.

Avisen støder til et af de lokale Jelling-hold, mens de er i gang med en opgave, hvor de på tid skal få tre kartofler til at flyde gennem en lille forhindringsbane - som i øvrigt var placeret i en trailer.

På holdet her har de store forventninger til dagens præstation.

- Vi håber da på, at vi vinder, for det vil være lidt nederen at tabe på hjemmebane. Men hvis vi på den anden side vinder for 3. år i træk, er der nok ikke andre, der gider at være med mere, lyder det - med et smil på læben - fra Gregers Lassesen.

Sammen med holdet, der også består af Stine Nissen, Mathias Jeppesen, Anna Elise Møgelvang og William Nielsen, får han de tre kartofler gennem banen, og de kan gå videre til næste opgave.

Hærvejens Netværk
Hærvejens Netværk, der lørdag dystede til Blå By i Jelling, består af følgende otte FDF-kredse:
  • Give
  • Gadbjerg
  • Hampen-Gludsted
  • Nørre Snede
  • Klovborg
  • Brædstrup
  • Tyrsted-Uth
  • Jelling
Balance-kajakkerne var en svær øvelse for Jelling-holdet. Mathias Jeppesen var dog ret skarp til det. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Balance-kajakkerne var en svær øvelse for Jelling-holdet. Mathias Jeppesen var dog ret skarp til det. Foto: Nicolai Svante Skovgård

God stemning

Dem er der 12 forskellige af i alt, og de tæller blandt andet et Jeopardy med lejr-temaer, en huske-konkurrence og en tænd-et-bål-konkurrence, hvor man skal få en gryde med vand til at koge.

Ved gæt og grimasser-konkurrencen står Gitte Øllgaard Larsen, der er kredsleder for FDF Jelling og i spidsen for Blå By-arrangementet. Hun kan berette om en god dag her, hvor de lige er gået i gang med anden halvdel.

- Der har været god stemning, og alle er glade. Vi har lige haft en åben frokost herude foran sognehuset, og her var der masser af leg og godt humør, siger hun.

Ingen Jelling-sejr

Netop leg og godt humør er også noget, det lokale Jelling-hold fremhæver ved Blå By. De er nu nået til en konkurrence, hvor de skal sidde på en ret så urolig "balance-kajak", mens de skal vælte pinde ned.

- Det bedste har været at lege og snakke med de andre kredse. Og så er konkurrencerne selvfølgelig også sjove - især hvis vi vinder, siger Stine Nissen, der også var med til at vinde Blå By i Brædstrup sidste år.

Desværre for hendes hold, så var balance-konkurrencen ikke nogen succes for dem. De vælter ned for mange gange og må gå derfra uden at have gennemført opgaven.

Om det var afgørende for det endelige resultat er uvist, men den samlede sejr blev det i hvert fald ikke til. Den løb FDF'erne fra Klovborg med. Lige over 100 børn og FDF-ledere deltog i Blå By.

Jelling var klædt i blåt - men ikke i guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce