Jelling var populær blandt bosættere: Nu står grundsalget stille

Mette Harbo Linee, der er ansvarlig for Vejle Kommunes grundsalg, fortæller, at kommunen har solgt to grund i Jelling siden nytår. Arkivfoto: Leif Baun

Jelling var populær blandt bosættere: Nu står grundsalget stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere var Jelling et meget populært sted at købe byggegrund. Men det er som om, afsætningen af grunde er gået ned i tempo.

Jelling: I Børkop beder de om en pause i kommunale udstykninger, fordi området nærmest ikke kan kapere mere. I Jelling er billedet nærmest det modsatte. Her er salget af byggegrunde gået i slæbegear.

Vejle Kommunes ansvarlige for jordsalg Mette Harbo Linee oplyser, at der er solgt to byggegrunde i Jelling siden nytår. Holder dét tempo, vil der ved årets udgang kunne ventes en salgstotal på tre grunde. I hele 2017 blev der solgt otte byggegrunde. Mette Harbo Linee giver dog udtryk for en optimisme, når det gælder resten af året:

- Jeg får løbende henvendelser fra interesserede købere, så jeg er sikker på, vi kommer op på flere salg i Jelling i år. Det er en rigtig dejlig udstykning, og i takt med, at dem der allerede har købt, får bygget, tror jeg, flere købere tiltrækkes, siger hun.

Jeg får løbende henvendelser fra interesserede købere, så jeg er sikker på, vi kommer op på flere salg i Jelling i år. Det er en rigtig dejlig udstykning, og i takt med, at dem der allerede har købt, får bygget, tror jeg, flere købere tiltrækkes.
Mette Harbo Linee

To huse i gang

Hendes ord gælder udstykningen ved Grangaard Allé. Her er der solgt seks grunde, og to huse er mere eller mindre færdigbyggede.

Uændret gennem længere tid har der været to grunde til salg i den private udstykning Mosevang, der ellers er bebygget. Desuden er der en privat udstykning ved navn Frihedslunden syd for Plantagevej. Her er salget nu oppe på fem grunde. Et hus er færdigbygget, mens et er god og vel halvvejs.

Vejle Kommune har en plan om at sætte gang i en ny stor bydel langs Herningvej, hvis eller når det lykkes at købe gården Anesminde. Den proces var langt fremme tidligere på året, men blev stoppet dels på grund af svære forhandlinger og dels fordi kommunen efter borgmester Jens Ejner Christensens udsagn den gang fornemmede en opbremsning i salget af grunde i Jelling.

7000 er et fjernt mål

I midtbyplanen fra 2013 var der en vision om, at Jelling skulle nærme sig 7000 indbyggere i 2050. Det ville være en fordobling af det nuværende antal. Det ser fjernt ud. Hvis dét mål skulle nås, kræver det et salg på omkring 30 grunde hvert år, hvis man regner med fire indbyggere pr. ny bolig.

Jelling var populær blandt bosættere: Nu står grundsalget stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce