Jelling vil mere end musikfestival: Åbner mulighed for kæmpe-koncerter

Canadiske Nickelback gæstede Jelling Musikfestival i slutningen af maj. I fremtiden kan det blive muligt at hyre bands i samme - eller større kaliber - til at give koncert i Jelling på andre dage end selve festivalsdagene sidste weekend i maj. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Jelling vil mere end musikfestival: Åbner mulighed for kæmpe-koncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Kommune og Jelling Musikfestival har udarbejdet en ny lokalplan for festivalpladsen. Den skal blandt andet give mulighed for, at pladsen kan benyttes til store en-dags-koncerter i sommermånederne.

Jelling: Fire dage om året benyttes festivalpladsen i det nordvestlige Jelling til koncerter, når mere end 35.000 mennesker er samlet til Jelling Musikfestival.

Men snart kan det være muligt at høre endnu mere musik på pladsen, hvis en ny lokalplan for området bliver godkendt af byrådspolitikerne i Vejle Kommune.

Her ønskes nemlig en mulighed for, at festivalpladsen kan benyttes yderligere til et par en-dags-arrangementer årligt i perioden juni-september. Derudover ønskes det, at et større område end i dag kan benyttes til campering og markparkering i forbindelse aktiviteterne på festivalpladsen.

- Det er ikke, fordi vi har planer om, at festivalen skal eksplodere i størrelse. Den har allerede en fin størrelse nu, men vi er hele tiden nødt til at være på forkant. Derfor er det vigtigt at have en opdateret plads, som kan håndtere de mange mennesker. Vi må erkende, at tilkørselsforholdene ikke matcher alle de mennesker, som er på festivalen, og her er et af vores fokuspunkter at blive bedre til at få folk hurtigt ind og ud, siger festivalleder Lars "Charlie" Mortensen.

Egentlig er der alt for mange store koncerter i Danmark efter min mening. Jeg synes, nogle gange man skal prøve at tænke sig lidt om.
Lars "Charlie" Mortensen, festivalleder

Ingen McCartney - endnu

Du har tidligere udtrykt ønske om at få Paul McCartney til Jelling - er han på vej?

- Haha ... Nej, man ved aldrig, hvem der er på vej. Egentlig er der alt for mange store koncerter i Danmark efter min mening. Jeg synes, nogle gange man skal prøve at tænke sig lidt om. Der skal være ræson i at lave store koncerter. Det kan ikke nytte noget at arrangere koncerter, som på forhånd giver millioner kroner i underskud. De penge kunne bruges på noget helt andet kultur eller musik. Tingene skal hænge sammen, så alle kan få noget ud af i den fødekæde, der er når man laver koncertvirksomhed, forklarer Lars "Charlie" Mortensen.

- Hvis vi forbedrer logistikken omkring tilkørselsforhold, kan vores festivalplads sagtens bruges i andre sammenhænge. Dermed ikke sagt, at der er noget i støbeskeen, men det ville være mærkeligt ikke at tænke de tanker. Den ligger lige til højrebenet, for pladsen er jo gearet til det, samtidig med at vi har et stort netværk inden for musikbranchen, siger han.

Ny adgangsvej kan forbedre logistik

Lokalplanen blev i sidste uge godkendt af teknisk udvalg i Vejle Kommune, hvorefter den sendes videre til økonomiudvalget, inden byrådet til sidst skal tage stilling. Hvis det går som forventet, bliver lokalplanen herefter sendt i høring i otte uger.

Tilkørselsforhold til og fra festivalpladsen er der ikke noget nyt om i den aktuelle lokalplan. Til gengæld har Vejle Kommune for nylig købt og overtaget ejendommen Anesminde, hvilket blandt andet giver mulighed for, at der kan anlægges en ny adgangsvej til festivalen fra Herningvej.

- Der er mange bolde i luften i forhold til at sikre en bedre logistik. Det kan være, at der bliver en stikvej til den nordlige del af festivalområdet, eller måske vi nøjes med at anlægge en sti og så laver parkeringsarealer ude omkring rundkørslen (ved Herningvej, Kollegievej og Mangehøje, red.), siger Lars "Charlie" Mortensen.

Jelling vil mere end musikfestival: Åbner mulighed for kæmpe-koncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce