Jubilæum: Festival giver milliongave

Den nye kunstgræsbane er det lyse felt tilvenstre i billedet. Nederst i højre hjørne ses Gormshallen. Projektet er kommet tættere på virkeligheden med gaven på en million kroner fra Jelling Musikfestival.

Jubilæum: Festival giver milliongave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling Musikfestival donerer 1 million kroner til ny kunstgræsbane ved Gormshallen

Jelling: Den første udgave af Jelling Musikfestival blev holdt i maj 1989 på en fodboldbane med cirka 1000 besøgende. I år er den 30. festival i rækken, og derfor har festivalen uddelt en million kroner, der skal sikre en ny kunstgræsbane i Jelling.

- Vi er enormt stolte af at kunne støtte op om det aktive liv i Jelling gennem denne ekstraordinære donation. Festivalens rødder stammer jo fra fodboldafdelingen i Jelling og det er derfor fantastisk at kunne give noget tilbage til byen og byens borgere i form af denne kunstgræsbane, siger festivalleder Lars "Charlie" Mortensen.

Syv fodbolddrenges idé

Tilbage i 1988 var det syv lokale fodbolddrenge, som fik den idé at skabe en festival i byen for at skaffe penge til den lokale fodboldklub, som de var en del af. I 2018 - næsten 30 år senere giver festivalen nu en stor gave tilbage til de rødder den stammer fra - nemlig fodbold- og foreningskulturen. Det er et af de største enkeltbeløb, festivalen har givet.

Anlægget i Jelling skal placeres, hvor de fire boldbaner - kaldet Flyveren - længst mod nordvest ved Gormshallen, ligger i dag. Der bliver tale om en fodboldbane med op-stregning i to retninger, og arealet skal også kunne bruges til andre sportsaktiviteter, som f.eks. crossfit, gymnastik/yoga og streethåndbold.

Tidligere har Vejle Kommune givet 1,5 millioner kroner plus en kommunegaranti til projektet. Det ventes at koste omkring 5.250.000 kroner.

Jubilæum: Festival giver milliongave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce