Kirke lukkes i tre måneder: Skal gøres mere familievenlig

Hvejsel Kirke med sideskibet til højre, der nu skal tømmes for kirkebænke, så det kan bruges af børn under og efter gudstjenesten til kirkekaffe. Oprindelig er sideskibet et kapel fra ca. 1504. Allerede i 1638 vidste man ikke, hvem det var bygget til, da sognets adel ikke ville kendes ved begravelserne. Mistanken rettede sig lokalt mod Iver Krabbe på Mindstrup. I 1830'erne ryddede man rummet og satte krikebænke ind. Foto: Leif Baun

Kirke lukkes i tre måneder: Skal gøres mere familievenlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et sideskib tømmes for bænke, og der indrettes et familievenligt rum, hvor børnene kan være med uden at forstyrre gudstjenesten

Hvejsel: I starten af det nye år vil Hvejsel Kirke være lukket. Formålet er at indrette et område i kirken, hvor børnene kan sidde og hygge sig under gudstjenesten uden at forstyrre.

Kirken lukkes efter gudstjenesten juledag og genåbnes den 8. april med gudstjeneste med biskop Marianne Christiansen.

Smart

Ideen fik sognepræst Gitte Sandager Bjerre, da hun prædikede, nogle børn var i sideskibet. Det lød som om, de larmede så meget, at det kunne forstyrre. Men efter gudstjenesten sagde kirkegængerne, at de ikke havde hørt det.

- Dét er smart, tænkte jeg, det må kunne bruges til noget, siger sognepræsten.

Det har taget tre år at få godkendt projektet. Det er endt med et gulv af mursten, som dem der i forvejen er brugt i kirken. En udfordring har været, at det firma, der har lagt de nuværende sten, er gået konkurs. Men det er lykkedes at finde nogle tilsvarende.

Plads til fællesskab

- Vi glæder os, det bliver rigtig godt. Nu kan vi gøre det mere familievenligt at gå i kirke. Mange forældre er jo bange for at komme, fordi børnene larmer. Men nu bliver det sådan, at børnene kan sidde og pusle med tegnesager under gudstjenesten. Arealet kan også bruges til den kirkekaffe, vi altid har efter gudstjenesten. Vi har jo ikke nogen lokal butik at mødes i. Det kan godt virke lidt underligt at forkynde evangeliets fællesskab og så gå hver til sidst lige efter, siger hun.

Kirke lukkes i tre måneder: Skal gøres mere familievenlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce