Kold kirke: Den nye organist måtte nøjes med klaveret

Lars Skovgaard startede ved årsskiftet som ny organist i Hvejsel Sogn, der tæller Hvejsel Kirke og Ildved Kirke. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Kold kirke: Den nye organist måtte nøjes med klaveret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvejsel Sogn har for nylig fået ny organist i form af 43-årige Lars Skovgaard. Under søndagens gudstjeneste kunne han dog ikke vise sig frem på orglet, da manglende varme i Ildved Kirke gjorde, at man måtte tænke hurtigt og rykke i andre lokaler.

Hvejsel: En ny organist i Hvejsel Sogn må være en god anledning for, at skribenten her kan tage en lidt for sjælden tur i kirke. Turen går derfor mod Ildved Kirke, hvor der er planlagt gudstjeneste søndag klokken 10.30.

Sådan bliver det dog ikke. Kirken har haft problemer med varmen, og termometeret viser 7,5 grader. Ny plan. Gudstjenesten må foregå i Hvejsel Sognegård.

Her har sognepræst Gitte Sandager Bjerre og kirkesanger Mads Frühstück på ingen tid fået lavet et alter, fundet salmebøgerne frem og gjort klar til nadver. I mellemtiden tager vi en snak med sognets nye organist, 43-årige Lars Skovgaard, der i dagens anledning må droppe orglet og "nøjes" med klaveret.

Vi er et sted, der gerne vil have en organist, som kan lide at spille noget rytmisk på klaver, som vil kaste sig ud i et solonummer eller noget samspil med kirkesangeren, og som kender sine danske klassikere.
Gitte Sandager Bjerre, sognepræst i Hvejsel Sogn
Ildved Kirke havde problemer med varmen, så gudstjenesten blev rykket til Hvejsel Sognegård. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Ildved Kirke havde problemer med varmen, så gudstjenesten blev rykket til Hvejsel Sognegård. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Tiden efter lærerjobbet

Det virker dog ikke til at gøre ham så meget, for han er ikke uddannet organist, og han er derfor stadig i gang med at lære orglet at kende. Den musikalske erfaring kommer i stedet fra det primære job som skolelærer på Thyregod Skole, hvor han blandt andet underviser i musik, ligesom han også er leder af et gospelkor i Vesterlund, hvor han bor.

Han har taget bijobbet som organist for at blive klogere på, om der kunne ligge en fremtid i det.

- Jeg er glad for at være lærer, men der er en hastighed i skolen lige nu, hvor jeg tænker, at når jeg når de 65 år, så er jeg ret sikker på, at jeg ikke vil være lærer på fuld tid. Så da jeg så jobopslaget her, tænkte jeg, at det skulle have en chance, siger Lars Skovgaard.

Som organist i Hvejsel Sogn skal man være klar på, at sognepræst Gitte Sandager Bjerre (i baggrunden) godt kan foreslå andet musik end de klassiske kirkesalmer. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Som organist i Hvejsel Sogn skal man være klar på, at sognepræst Gitte Sandager Bjerre (i baggrunden) godt kan foreslå andet musik end de klassiske kirkesalmer. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Ingen klokker i det

Denne søndag glipper chancen for at vise sig frem på orglet. Men der er stadig store forventninger til mandens kunnen på et klaver. Gitte Sandager Bjerre starter nemlig gudstjenesten med at fortælle, at det bliver uden klokker, da der jo ikke er nogen i sognegården.

- Kan I ikke klare det på klaveret? spørger en af de otte gæster, der har valgt at komme på trods af flytningen.

Det vil måske være meget at bede om.

Landmand fra Møn

Lars Skovgaard er oprindeligt fra Møn - og oprindeligt uddannet inden for landbrug. Han endte i det jyske, fordi uddannelsen blev taget på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens.

- Jeg var på udveksling i Oregon i USA, så da jeg skulle vælge skole, var Horsens lige pludselig ikke så langt væk hjemmefra. Det var jo kun 250 kilometer fra eller til. Og så sker der jo det, at man møder en pige og får børn, og så endte jeg med at blive i Jylland, hvor jeg i øvrigt trives rigtig godt, siger Lars Skovgaard.

Landbruget blev droppet, fordi det var for ensomt, og fordi Lars Skovgaard er en betydeligt bedre lærer end landmand, som han selv formulerer det. Siden begyndte musikken også at fylde mere og mere.

- Det var først, da jeg blev lærer, at musikken begyndte at fylde noget. Og så blev jeg skilt, og børnene er blevet voksne, så der skete en stor omvæltning, fortæller organisten.

Skal kende 80'er-klassikere

Han startede som ny organist for en måneds tid siden med en gudstjeneste, hvor der ifølge planen ikke skulle komme så mange. Men så tikkede en barnedåb ind, og Lars Skovgaard blev kastet lige ud i det med en gudstjeneste for over 50 mennesker.

Det klarede han nu fint. Og denne søndag er der heller ikke noget at komme efter til en ellers meget almindelig gudstjeneste, hvis man lige glemmer lokationen.

Almindelig skal det dog ikke altid være. Gitte Sandager Bjerre er ikke bleg for at bytte klassiske salmer ud med danske klassikere eller 80'er-musik. Som eksempel nævner hun Ray Dee Ohh's hit "Efterår" som en sang, der kunne spilles til en efterårsrefleksionsandagt. At Lars Skovgaard har en rytmisk baggrund var derfor en væsentlig faktor, da han fik jobbet.

- Vi er et sted, der gerne vil have en organist, som kan lide at spille noget rytmisk på klaver, som vil kaste sig ud i et solonummer eller noget samspil med kirkesangeren, og som kender sine danske klassikere, siger sognepræsten.

Gudstjenesten i Hvejsel Sognegård slutter med kaffe, te og lidt sødt. Orgelmusikken gemmer vi til en anden gang.

Kold kirke: Den nye organist måtte nøjes med klaveret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce