Lokale malerinder fylder glade farver i plejehjemmet

Ulla Pontoppidan til venstre og Gitte Beierholm står bag de næste to måneders udstilling på Højagercentret. Foto: Leif Baun

Lokale malerinder fylder glade farver i plejehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De er udstillingsdebutanter, men der ligger mange års maleri bag de lærreder, der kan ses på plejehjemmet i december og januar

Jelling: - Vi har jo næsten ingen billeder, men Bodil lokkede os, siger Gitte Beierholm og Ulla Pontoppidan, hvis malerier nu pryder nogle af de lange hvide gange på Højagercentret i Jelling.

"Bodil" hedder Dupont til efternavn, og hun er én af de frivillige, der sørger for, at skiftende kunstnere får mulighed for at udstille deres malerier på Højagercentret. Plejehjemmets gange prydes på skift af kunstnere udefra og billeder fra hjemmets egne samlinger.

- Hvordan vi har det med at udstille? Der skal ikke være reception. Dét er vi tilfredse med...
Ulla Pontoppidan
Dette dyremotiv, malet af Gitte Beierholm, er en del af den nye udstilling på Højagercentret. Foto: Leif Baun
Dette dyremotiv, malet af Gitte Beierholm, er en del af den nye udstilling på Højagercentret. Foto: Leif Baun

Debutanter

Nok en gang er det lykkedes at finde to lokale Jellingkunstnere til den aktuelle udstilling, der kan ses de næste to måneder. Det er endda to debutanter, der viser deres kunnen: Ulla Pontoppidan og Gitte Beierholm. Ja, det vil sige, for Gitte Beierholms vedkommende er der kun tale en debut i Danmark. Hun har nemlig tidligere udstillet i Berlin!

De har begge arbejdet med billedkunst i mange år. Og begge har gået til kurser hos en anden Jellingkunstner, nemlig Bente Stamp, og malet i hendes atelier i Vejle. Ulla Pontoppidan har tidligere fremstillet stofbilleder.

- Jeg kunne lide det kreative. Jeg sad også med de små bevægelser over akvareller, men så blev det lidt større penselstrøg, siger Ulla Pontoppidan. Nogle af de billeder, hun viser, kan måles i kvadratmeter.

Gitte Beierholms tilgang til kunstens verden har været, at hun tegnede rigtig meget. Dertil er hun uddannet billedkunstlærer fra seminariet i 1983. Den uddannelse bruger hun indenfor specialundervisning af voksne. Hun holdt en pause i den tid, hvor hun havde små børn. Men så kom hun i gang igen.

Høns er en overset motivverden inden for malerkunsten. Det har Ulla Pontoppidan gjort noget ved. Foto: Leif Baun
Høns er en overset motivverden inden for malerkunsten. Det har Ulla Pontoppidan gjort noget ved. Foto: Leif Baun

Et godt rum

- Hvorfor male? Fordi det er afstressende. Men der er selvfølgelig nogle dage, hvor man sidder foran lærredet, og hvor man ikke kan sætte en streg, konstaterer Gitte Beierholm.

Begge maler i kunstnerlokalet Byens Kunst på førstesalen i Byens Hus. De betegner Byens Kunst som et godt rum. Her kan man være med sine ting. Der er ikke længere båse eller stande til hvert medlem i gruppen, men rum til den enkeltes ting og et stort fælles arbejdsbord.

- Jeg har mit grej dér. Det er for bøvlet hjemme i køkkenet, siger Ulla Pontoppidan.

- Jeg får ikke malet hjemme. Der er 1000 andre ting at tage sig til, konstaterer Gitte Beierholm og tilføjer:

- Men at jeg skulle til at udstille, det havde jeg godt nok ikke lige regnet med.

Ulla Pontoppidans kommentar til den nye udstilling er ganske sigende i det usagte:

- Hvordan vi har det med at udstille? Der skal ikke være reception. Dét er vi tilfredse med...

Gange og billeder nok

For resten passede det ikke rigtigt det med, at de næsten ingen malerier havde. De slæbte ind, store og små billeder mellem hinanden. Men Bodil Dupont tog det nu meget roligt: - Der er gange nok på Højagercentret, bemærkede hun.

Lokale malerinder fylder glade farver i plejehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce