Lokalråd gør status: I Jelling glæder de sig til ny byvision

Jelling Lokalråd med Martin Bredthauer som formand har fået flere ønsker opfyldt af Vejle Kommune. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Lokalråd gør status: I Jelling glæder de sig til ny byvision

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randbebyggelse, parkeringspladser og ny byvisionsplan var blandt de dagsordenspunkter, der optog Jelling Lokalråd i 2018.

Jelling: I august 2018 blev Martin Bredthauer pludselig formand for Jelling Lokalråd, da Søren Fjordside stoppede på posten og valgte at træde ud af lokalrådet med øjeblikkelig virkning.

Vi har bedt den forholdsvis nye formand om at kigge tilbage på 2018 og derefter frem mod det kommende år set fra lokalrådets perspektiv.

Status på lokalråd
  • Med få dage tilbage af 2018 tager vi pulsen på de to lokalråd i den gamle Jelling Kommune.
  • Vi har stillet de tre samme spørgsmål til de to formænd for Hovedkær Lokalråd og Jelling Lokalråd.
  • Hanne Frøkier er formand for Hovedkær Lokalråd, der dækker den nordlige del af den gamle Jelling Kommune.
  • Martin Bredthauer blev i august 2018 formand for Jelling Lokalråd.
Martin Bredthauer er formand for Jelling Lokalråd, mens Hanne Frøkier bestrider formandsposten for Hovedkær Lokalråd. Arkivfotos: Yilmaz Polat og Mette Mørk
Martin Bredthauer er formand for Jelling Lokalråd, mens Hanne Frøkier bestrider formandsposten for Hovedkær Lokalråd. Arkivfotos: Yilmaz Polat og Mette Mørk

Hvad har været de største højdepunkter for lokalrådet i 2018?

I marts indsendte Jelling Lokalråd høringssvar vedrørende Billundbanen. Det var især konsekvenserne for de trafikale forhold i Jelling Midtby, lokalrådet kommenterede.

Ved den årlige gerneralforsamling i april forslog Jelling Lokalråd vedtægtsændringer, der gjorde det mere enkelt at vælge bestyrelsesmedlemmer. Tidligere havde bestyrelsessammensætningen udgangspunkt i repræsentation fra Jellings foreninger, men dette princip blev droppet i de nye vedtægter, som blev vedtaget.

Byens Torv blev godt nok indviet i august 2017, men bænke, beplantning og vandlegepladsen kom på plads og blev indviet i juni 2018.

Det var også i juni, at lokalrådet inviterede til borgermøde vedrørende overgangen mellem monumentområdet og Jelling by mod syd. Borgermødet kom i forlængelse af en længere debat i Jelling om, hvorvidt randbebyggelsen i Midtbyplan fra 2013 fortsat var et ønske. Mødet bragte mange synspunkter for og imod byggeriet til torvs, som de deltagende politikere fra Vejle Byråd kvitterede for til slut.

I september afholdte Jelling Lokalråd et møde med politikerne fra Teknisk Udvalg. Der blev drøftet parkeringspladser i forbindelse med de mange besøgende ved Kongernes Jelling, samt ønsket om, at der hurtigst muligt blev igangsat en byvisions-proces for Jelling, som efterfølger til Midtbyplanen. Det glædede derfor lokalrådet, at begge ønsker blev en del af det efterfølgende budgetforlig for 2019 i Vejle Kommune.

Hvad er de største udfordringer for lokalrådet?

Alt lokalrådsarbejde er frivilligt, og dermed deler Jelling Lokalråd samme udfordring som andre foreninger; at finde frivillige kræfter som vil deltage.

Dette gælder både i selve bestyrelsesarbejdet samt i de ad hoc-grupper, som arbejder med særlige områder under lokalrådet. Formålet er at markere Jelling på landkortet, når politikerne lægger planer for hele Vejle Kommune. Det kan ske ved, at man råber politikerne op, men også ved at være lokale samarbejdspartnere, når de kommunale forvaltninger skal træffe afgørelser om stort og småt. Jelling Lokalråd arbejder for at sikre en udvikling af Jelling.

Hvad ser lokalrådet frem til i 2019?

Jelling Lokalråd kan som sagt se frem til, at der i andet halvår af 2019 gennemføres en proces, der skal munde ud i en byvision for Jelling. Det er kommunale embedsfolk fra Teknik og Miljø i Vejle Kommune, som leder processen, men da en byvision naturligvis skal udspringe af de borgere, som bor i byen, er lokalrådet også blevet involveret.

Vores opgave består i at finde frem til de Jelling-borgere som kunne brænde for at arbejde med sådan en byvision - måske fordi de har noget vigtigt på hjertet, eller fordi de har et stort kendskab byen. Det har vi flere informationer om i januar.

Lokalråd gør status: I Jelling glæder de sig til ny byvision

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce