Maskinerne rykker ind: Ansigtsløft af central Jelling-gade varer ni måneder

Med Runecentret på venstre side, UCL på højre side og Jelling-monumenterne lige ud, er Stationsvej en central brik i Jellings bybillede. Foto: Anders Kynde

Maskinerne rykker ind: Ansigtsløft af central Jelling-gade varer ni måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Kommune er begyndt på projektet med at renovere Stationsvej og pladsen foran Runecentret. Arbejdet forventes at vare frem til maj 2020.

Jelling: Den længe ventede opgradering af Stationsvej i Jelling er nu klar til at gå i gang.

Beslutningen om at renovere den centrale gade og parkeringspladsen foran Runecentret blev truffet i september 2018, men først for to måneder siden kom det på plads, hvordan det skulle finansieres.

Og nu er det altså ganske vist: Arbejderne rykker i uge 32 ind på Stationsvej og begynder på projektet, som Vejle Kommune har udviklet i samarbejde med Jelling Lokalråd og Runecentret.

- Hvis alt forløber som ventet, vil arealet foran Runecenteret stå færdig inden december 2019, hvorefter entreprenøren begynder på renoveringen af kørebanen og fortovene, som vil vare frem til først i maj 2020, lyder det i et infobrev fra Vejle Kommune.

Tirsdag eftermiddag i uge 32 var disse afspærringsmaterialer det eneste tegn på, at renoveringen af Stationsvej er på vej til at begynde. Foto: Anders Kynde
Tirsdag eftermiddag i uge 32 var disse afspærringsmaterialer det eneste tegn på, at renoveringen af Stationsvej er på vej til at begynde. Foto: Anders Kynde

Brosten, granit og træer

På selve Stationsvej skal asfalten erstattes af brostensbelægning på kørebanen, mens fortovene delvis bliver renoveret med granit- og betonfliser. Derudover plantes omkring 17 nye lindetræer langs vejen.

I den sydlige del af gaden - tættest på stationen - bliver der lavet 14 korttidsparkeringspladser, og i den nordlige ende vil parkering langs kantstenen fortsat være mulig.

Da arealet foran Runecentret skal ordnes først, kan Stationsvej benyttes som normalt. Kunder i Runecentrets butikker skal dog finde andre parkeringspladser i byen i denne periode.

- Når entreprenøren begynder på renoveringen af den nordlige del af Stationsvej, kan der ikke køres i den del af gaden. Det betyder, at beboerne skal benytte byens øvrige parkeringspladser i den periode. Når renoveringen er så langt, at der arbejdes på den sydlige del af Stationsvej, kan den nordlige del af gaden tilkøres via Møllegade og Runevej, forklarer kommunen.

Fredag 9. august klokken 8 afholder Vejle Kommune orienteringsmøde om projektet i Byens Hus.

Fortovene kommer delvis til at bestå af nye granit- og betonfliser. Foto: Anders Kynde
Fortovene kommer delvis til at bestå af nye granit- og betonfliser. Foto: Anders Kynde

Dyrere end forventet

Oprindelig var budgettet for renoveringen på 6,145 millioner kroner, heraf 5 millioner fra kommunale pengepuljer.

Men efter at projektet blev udbudt, måtte Vejle Kommune konstatere, at det ikke var muligt at gennemføre projektet inden for budgettet. Årsagen var stigende priser i anlægsentreprisen og granit- og brostensleverancen på grunden af stor byggeaktivitet.

Det betød, at enten skulle projektet reduceres eller flere penge skulle findes i kommunekassen. Byrådspolitikerne valgte den sidste løsning og besluttede at give en tillægsbevilling på 2,7 millioner kroner til projektet.

Se forvandlingen her

Maskinerne rykker ind: Ansigtsløft af central Jelling-gade varer ni måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce