Millionregning til Vindelev Kirke

Vindelev Kirke højt på strå over nyhøstede marker. Kirken skal de nærmeste år have nyt tag overalt.

Millionregning til Vindelev Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En regning på op mod en million kroner. Sådan er udsigten for det kommende menighedsråd i Vindelev. Kirken har en alvorlig murskade i det nordøstlige hjørne, hvor skib og kor er samlet. En midlertidig reparation kan laves, men den vil maksimalt holde fem år.

Lettere at komme i kirke

Derfor har Vejle Provsti foreslået, at det undersøges, om det hele skal klares på en gang. Skifertaget på tårnet fra 1884 er tyndslidt. - Vi er med på konsulentrunden i efteråret, så vi kan få en vurdering af, hvor overhængende det er, siger menighedsrådsformand Grethe Mogensen. Hun fortalte om sagen ved menighedsrådets orienteringsmøde for Vindelev Sogn, der havde samlet 16 deltagere. En af periodens store opgaver var det såkaldte tilgængelighedsprojekt. Vindelev Kirke udmærker sig ved i sjælden grad at ligge højest i landskabet. Dermed er den også svær at besøge for gangbesværede. Det er et lovkrav, at adgangen skal lettes, og det er nu også sket for Vindelevs vedkommende. - Det var dyrt, men vi fik hjælp fra provstiet og 25 procent af beløbet i tilskud fra Erhvervs- og byggestyrelsen, oplyste Grethe Mogensen. Kirken lider stadig af fugtproblemer. Alterbordet holdes under observation for, om det skal skiftes. Der er sorte pletter på murene i indgangsrummet under tårnet. Ved starten af sidste periode bad biskoppen de fire menighedsråd i den tidligere Jelling Kommune og at prøve at starte et samarbejde. Det var nok mere landsognene end bysognet Jelling, der var interesseret. En lære af forløbet er måske, at den type samarbejde lettest foregår mellem nogenlunde jævnbyrdige sogne. Det endte med, at de tre landsogne, Hvejsel, Kollerup og Vindelev arbejder sammen om kirkegårdsdriften ved de fire kirker.

Sammenlægning

Desuden har Kollerup og Vindelev, der danner et pastorat, på et menighedsmøde i marts enstemmigt besluttet at lægge menighedsrådene sammen. Sognene består uændret som to enheder. Vindelev skal finde fire personer til det fælles menighedsråd, lige som Kollerup allerede har gjort. Fra Vindelev er følgende udpeget: Grethe Mogensen, Elisabeth Jensen, Eva Winkel og Jørgen Antonsen (ny). Ud af menighedsrådet går Helge Augustesen og Bente Hauge. Suppleanter er: Jørgen Jensen og Bente Hauge. Disse er med i det nye menighedsråd, hvis ikke der indleveres alternative lister i tiden mellem 25. september kl. 19.00 og 2. oktober kl. 19.00 til enten Elsebeth Jensen eller Grethe Mogensen.

Millionregning til Vindelev Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce