Mogens vil have flere i hypnose ved at tilbyde det i hold

Mogens Christensen er hypnoseterapeut og har en klinik i Jelling, ligesom han en dag om ugen arbejder i Løgstør. Som noget nyt er han begyndt at tilbyde terapi i hold. Privatfoto

Mogens vil have flere i hypnose ved at tilbyde det i hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I løbet af 10 år som hypnoseterapeut har Mogens Christensen oplevet, at kunder ignorerer behovet for hypnoseterapi på grund af prisen. Han prøver nu at lave om på det ved at tilbyde holdhypnose. Det er dog ikke alle traumer, der kan behandles på den måde.

Jelling: I 10 år har Mogens Christensen, der har klinik i Jelling og i Løgstør, hjulpet folk af med nærmest alt fra afhængighed af rygning til stress og migræne - en efter en.

Metoden hedder hypnoseterapi, hvor han ved hjælp af hypnose finder frem til en sandsynligvis ubevidst årsag til klienternes udfordringer for derefter at bearbejde den, så klienten kan komme videre.

Tesen er, at alting har en årsag, fortæller han. Det kan være, der er en særlig episode, der har udløst højdeskræk eller eksamensangst, og ved at arbejde med den episode kan klienten blive kureret. Og nu vil han til at kurere flere på en gang.

Prisen afskrækker

Mogens Christensen fortæller, at hypnoseterapien ikke lykkes hver gang, men at rigtig mange kan hjælpes ved brug af metoden. Han nævner, at det nyeste er hjælp mod allergi, og der har han hjulpet fem ud af fem klienter.

Prisen kan dog afskrække nogen, og derfor vil Mogens Christensen nu forsøge at komme det til livs ved at tilbyde hypnoseterapi for hold af maksimum otte personer.

- Jeg har oplevet, at folk hopper fra, når de hører prisen på 1000 kroner for halvanden times behandling, og at der nok skal to-tre behandlinger til. Og jeg synes, det er ærgerligt, for jeg har oplevet så mange positive ting i de ti år, jeg har lavet hypnoseterapi. Jeg er også fotograf, men der kommer ikke de samme anerkendende blikke eller folk, der giver blomster som tak, siger han.

Kan blive for personligt

Ved at gøre det i hold, kan Mogens Christensen skære godt halvdelen af prisen. Indtil videre er han startet med at tilbyde et hold, hvor man kan styrke sit selvbillede, og et, hvor man kan "vinke farvel til frygten".

- Det kan skabe en fællesskabsfølelse at møde andre med samme problem, og det han have en effekt, at man snakker med andre og møder forståelse derigennem, siger hypnoseterapueten.

Noget af behandlingen vil så foregå i hold, men da det er forskelligt, hvad folk eksempelvis frygter, og hvad der ligger til grund for frygten, så vil der også være personlig behandling - bare i et mindre omfang. Og så kan nogle emner også blive for meget til, at de kan klares i hold.

- Vi kan ikke gå dybt og kigge på de dybe traumer, men er det noget, der ikke er alt for personligt, kan det godt laves i et forum. Bliver det for dybt, så siger jeg, at jeg gerne vil have lov til at afvise vedkommende, der så kan få pengene tilbage eller komme i privat behandling, hvor man betaler differencen mellem de to tilbud, siger Mogens Christensen.

Mogens vil have flere i hypnose ved at tilbyde det i hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce