Musikfestival hylder frivillige i ny jubilæumsbog: De fortjener at blive hædret

I anledningen af 30 års jubilæet for Jelling Musikfestival kunne festivalleder Lars "Charlie" Mortensen i weekenden præsentere en bog, der hylder de frivillige til festival. Foto: Søren Fjordside

Musikfestival hylder frivillige i ny jubilæumsbog: De fortjener at blive hædret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den har været tre år undervejs, men nu er den her: bogen, der hylder de frivillige til Jelling Musikfestival. I weekenden blev den præsenteret ved en reception til den årlige hjælperfest.

Jelling: Det startede med 25 personer i 1989, og i løbet af årene har det bare vokset og vokset til 4500 personer i 2018.

Vi taler om antallet af frivillige medhjælpere til Jelling Musikfestival. Et stort antal, som år efter år har været med til at skabe den populære festival, som i år kunne fejre 30 års jubilæum.

Disse frivillige har musikfestivalen nu valgt at fejre i en stor billedbog med portrætter af en lang række ildsjæle.

- Bogen er en ubetinget hyldest til alle de frivillige, der gør festivalen mulig. Det gælder især den store skare af mellemledere, der lægger rigtig mange timer og hjerteblod i arbejdet. Det vil vi gerne kvittere for ved at give dem en bog, hvor vi fortæller historien om de frivillige. Selve historien om festivalen er blevet fortalt igen og igen - den kender de fleste. Men det er vigtigt for os at sætte fokus på det, der sker bag kulisserne. Her bliver der slidt og slæbt, og det er vi dybt taknemmelige for. Jeg kniber mig i armen hvert år, når jeg ser alle de mennesker, der hjælper med, siger festivalleder Lars "Charlie" Mortensen.

Jeg kniber mig i armen hvert år, når jeg ser alle de mennesker, der hjælper med.
Lars "Charlie" Mortensen, festivalleder

600 til hjælperfest

I weekenden blev den årlige hjælperfest afholdt i Bygningen i Vejle, hvor huset var fyldt med 600 frivillige, som blev underholdt af alt lige fra et dj-show med Jørgen de Mylius, der spillede hits fra festivalens 30-årige historie, til standup med Karsten Green og festmusik fra Humørekspressen og Metropol.

Inden festen blev jubilæumsbogen præsenteret til en lille reception, inden de fremmødte hver modtog et eksemplar af bogen.

- For nogle mennesker er det en selvfølge, at der er festival i Jelling, men fakta er, at det jo ikke er nogen selvfølge. Festivalen er kun kommet op på det niveau, den er i dag, fordi der har været mange frivillige til at hjælpe. Hvem ejer festivalen? Det gør Jelling, det gør byen, det gør de frivillige, det gør vi alle sammen. Derfor er det en hyldest til fællesskabet og holdånden, lyder det fra Lars "Charlie" Mortensen.

1000 eksemplarer

Han oplyser, at bogen er trykt i 1000 eksemplarer.

- Selv om vi har haft tre år til at lave bogen, har det været en svær proces. Det har ikke været nemt at få alle med, men vi håber, det er lykkedes så vidt muligt, siger festivallederen.

Også i forbindelse med Jelling Musikfestivals 20 års jubilæum i 2008 blev der udgivet en bog. Denne bog handlede om festivalens første 20 år og var skrevet af journalist Leif Baun.

Musikfestival hylder frivillige i ny jubilæumsbog: De fortjener at blive hædret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce