Mylle virker stadig: Solid succes for Gormshallen

Diskokuglen roterede i Gormshallen, og Jørgen de Mylius til højre i billedet satte gang i festen med musik fra den gang, der var hits til. Foto: Marianne Sigtenbjerggaard

Mylle virker stadig: Solid succes for Gormshallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med mad, to pladevendere og to orkestre samlede Gormshallen lørdag næsten 600 mennesker til 80'erfest

Jelling: - Jeg ved ikke, hvad det er han kan, men han er godt nok kult. Dansegulvet var sort, mens Jørgen de Mylius var på scenen.

Det siger Marianne Sigtenbjerggaard, centerleder i Gormshallen, ovenpå lørdagens Eldoradofest. Temaet var en 80'erfest, og Jørgen de Mylius var "topnavn" - og altså et meget effektivt et af slagsen. Som en hel del andre festivaltopnavne har han rundet de 70 år, men stemmen er den samme, som flere generationer har lyttet til i først radio fra tilbage i 1963 og siden tv.

 

Jeg ved ikke, hvad det er han kan, men han er godt nok kult. Dansegulvet var sort, mens Jørgen de Mylius var på scenen.
Marianne Sigtenbjerggaard
Næsten 600 deltog i Gormshallens 80'erfest lørdag aften. Omkring en tredjedel havde pyntet sig til datiden. Nogle gik all-in, som ham her der drak øl med sugerør og klogeligt beholdt masken på. Foto: Marianne Sigtenbjerggaard
Næsten 600 deltog i Gormshallens 80'erfest lørdag aften. Omkring en tredjedel havde pyntet sig til datiden. Nogle gik all-in, som ham her der drak øl med sugerør og klogeligt beholdt masken på. Foto: Marianne Sigtenbjerggaard

Udsolgt

- Det gik super, super godt. Det gik, som vi havde forventet og ønsket, fortæller Marianne Sigtenbjerggaard.

Alle 576 armbånd var solgt på forhånd. Der var tale om et lukket arrangement, hvor man ikke kunne komme ind i løbet af aftenen. Elever fra Rosborg Gymnasium serverede, og frivillige fra fodbold- og håndboldafdelingerne i JfS stod i baren. Søndag stod håndboldafdelingen for oprydning. Forud havde 18 såkaldte ambassadører gjort et stort arbejde med at sælge billetterne.

- Det gik fint med at holde festen kontantfri. Det er alt for bøvlet at stå og rode med penge rundt omkring. Gæsterne kunne betale med kort eller købe drinksbilletter, siger hun.

Der var flot vejr lørdag aften, og derfor udviklede arrangementet sig til to fester. Nogle var inde, og andre var ude, hvor der var en pølsevogn med kulørte lamper og ølsalg.

- Folk gik ikke ind. Festen fortsatte, indtil vi trak stikket i pølsevognen med to-halvtretiden, siger Marianne Sigtenbjerggaard.

Omkring en tredjedel af gæsterne havde klædt sig mere eller mindre ud.

Samler til udvidelse

Endnu er overskuddet ikke gjort op. Hallen har skabt en eventkonto, hvor der skal samles penge til den udvidelse af Gormshallen, som der er planer om.

- Vi har fået mange opfordringer til at gentage arrangementet, så vi har store planer om at lave noget lignende næste år, siger centerlederen.

Det var første gang, Gormshallen selv stod for så stort et arrangement.

Mylle virker stadig: Solid succes for Gormshallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce