Nu er Hvejsel Kirke klar til genåbning

Først var det meningen, at Hvejsel Kirke kunne genåbne i april, men det blev udskudt, da man valgte at skifte næsten hele kirkens blytag. Arkivfoto: Mette Mørk

Nu er Hvejsel Kirke klar til genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter næsten et års renoveringsarbejde kan kirkegængerne igen gå til gudstjeneste i Hvejsel Kirke.

Hvejsel: Spærfødder er restaureret, nyt tag er sat på, bænkene i sideskibet er blevet fjernet og et nyt gulv er lagt på.

Ja, der er sket lidt af hvert i Hvejsel Kirke, siden den blev lukket efter julegudstjenesterne sidste år. I første omgang var det planen, at kirken kunne være klar til brug igen i begyndelsen af april, men det blev udsat, fordi det meste af kirkens blytag og en del råddent træværk i tagkonstruktionen skulle skiftes.

Genåbningen sker søndag 2. december klokken 10.30 til en ganske festlig gudstjeneste. Biskop Marianne Christiansen kommer på besøg, Hvejsel-koret synger til salmerne, og efter gudstjenesten er der lidt godt til ganen på Sandvad Sognegård.

- Det bliver så dejligt at få vores kirke i brug igen, lyder det fra sognepræst Gitte Sandager Bjerre.

Et rum i rummet

Hun glæder sig til at vise det nyrenoverede sideskib frem.

- Rummet, som ikke er et rum adskilt med en dør, men netop et sideskib, skal bruges til børnefamilier under gudstjenesterne. Der vil være lidt legetøj, bøger og tegnesager, og det gør ikke noget, at man pusler lidt og hvisker med hinanden, for lydene kommer nemlig ikke ned til de andre kirkegængere. Ofte tager folk ikke deres børn med i kirke, fordi de er bange for, at de larmer, men nu er her altså et rum i rummet, og man er stadig helt med i gudstjenesten, forklarer sognepræsten.

Samtidig ser hun også frem til, at der bliver mere plads under kirkekaffen.

- Og er man dårligt gående, kan man nu sidde ned. På sigt er drømmen også, at det skal være et sted, hvor man efter søndagens gudstjeneste sammen kan kigge frem på næste søndags tekst, og endelig er det rart med et bord at sidde ved, når der er konfirmandforberedelse, fortæller hun.

Nu er Hvejsel Kirke klar til genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce