Nu kan du gå fra Jelling til Vejle: Folkevandring åbnede Grejsdalsstien

Det er, lige som når køerne skal på græs, sagde viceborgmester Søren Peschardt (S), da han stod ved den røde snor, uden saks, og skulle indvi Grejsdalsstien. Foto: Leif Baun

Nu kan du gå fra Jelling til Vejle: Folkevandring åbnede Grejsdalsstien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næsten 400 mødte op, da stien mellem Jelling via Grejs og Vejle blev indviet lørdag eftermiddag

Brandbjerg: - I ligner en hel folkevandring, sagde viceborgmester Søren Peschardt (S), da han indviede Grejsdalsstien lørdag. Det foregik ved Brandbjerg Højskole, hvor forstander Simon Lægsgaard vurderede, at der var mødt mellem 350 og 400 op for at gå med.

Søren Peschardt kaldte stien mellem Jelling, Grejs og Vejle for "the missing link" mellem byerne:

- Det er en natursti, der kan bruges af rigtig mange borgergrupper. Den passer med Vejle Kommunes mål om at udvikle naturoplevelser på en bæredygtig måde. Fremmødet i dag viser opbakning til den slags initiativer, konstaterede han.

Bjergstien
Grejsdalsstien ligger i et istidslandskab. Grejsdalen er en erosionsdal. Ved det sidste isfremstød under den sidste istid for cirka 18.000 år siden, lå israndslinjen syd for Grejs og vest for Vejle. Foran isen strømmede smeltevandet fra gletsjeren og dannede en større issø - "Bøgager Issø". Søen blev tømt i et dramatisk dæmningsbrud, hvor vandmasserne med stor kraft eroderede sig ud i Vejle Ådal og skabte begyndelsen til Grejsdalen mellem Grejs og Vejle.Grejs Å falder 50 meter i sin længde på 22 kilometer. Gudenåen falder 60 meter, men det er fordelt over 158 kilometer. Grejs å-landskabet er derfor nærmest et bjerglandskab.
Søren Peschardt roste lodsejerne for at tillade stier på deres ejendom. Ellers kan Vejle ikke holde sin topplacering som friluftskommune. Foto: Leif Baun
Søren Peschardt roste lodsejerne for at tillade stier på deres ejendom. Ellers kan Vejle ikke holde sin topplacering som friluftskommune. Foto: Leif Baun

Frivilligt

Han fremhævede, at Vejle Kommunes udgangspunkt er at lave frivillige aftaler, når der skal lægges stier på privatejet jord.

- Jeg synes, det er flot, når man vælger at dele ud af sin natur til andre. Uden dette samspil med lodsejerne kan Vejle Kommune ikke fastholde sin topplads som friluftskommune, sagde Søren Peschardt.

Stien har kostet 2,4 millioner kroner. Over 1,9 millioner kommer fra Nordea Fonden. Projektleder Frans Bach sagde, at fonden lægger vægt på at støtte det, han kaldte folkelig natur - altså hvor offentligheden har adgang.

- Da vi for tre år siden hørte om projektet, syntes vi, det var oplagt med en sti inaturen ved Vejle, der ender ved verdensarvsstedet "ude i Jelling".

Søren Lægsgaard talte om, at det ikke er nogen selvfølge for mennesker i 2017 at være nær på naturen.

Næsten 400 ville være med, da Brandbjerg Højskole lagde rammer til indvielsen af Grejsdalsstien. Foto: Leif Baun
Næsten 400 ville være med, da Brandbjerg Højskole lagde rammer til indvielsen af Grejsdalsstien. Foto: Leif Baun

Mangfoldighedsmøde

- Det er et holdbart projekt. Jeg håber, stien ligger der om 100 år. Den passer i Brandbjergs værdisæt om at give noget videre til verden. Det mangfoldige møde er svært, det er lettest at lade være og blive sammen med sine egne. Naturen er god til det mangfoldige møde. For dér skræller man kulturlagene af et øjeblik. I naturoplevelsen er vi mere lige, sagde han.

Seriøse vandrestøvler anbefales, for hvis man følger denne vej over Grejsdalens lerfedtede skråninger, kommer man uvægerligt ud i noget snavs.

Nu kan du gå fra Jelling til Vejle: Folkevandring åbnede Grejsdalsstien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce