Ombygning af Anesminde kan snart gå i gang

Lokalplanen ligger klar, og kommunen kan snart gå i gang med byggeriet på Anesminde. Arkivfoto: Mette Mørk

Ombygning af Anesminde kan snart gå i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalplanen for Anesminde-området er færdig, og nu er kommunen snart klar til at gå i gang med områdets forvandling.

Jelling: Tidligere på året blev det i Vejle Byråd endeligt besluttet, at Anesminde-området bag Kongernes Jelling skal forvandles til både parkeringspladser, bebyggelse, nye veje og en udvidelse til museet.

Men der er endnu ikke sket noget på det store areal langs Herningvej, og det skyldes ifølge viceborgmester i Vejle Kommune, Dan Arnløv Jørgensen (K), at kommunen er i en venteposition.

- Vi har ventet på, at beboeren på Anesmindegården flyttede, og nu skal vi lige om på den anden side af sommerferien. Vi venter også på, at museet er færdig med deres udgravninger, og derfor er der ikke så meget, vi kan gøre for at komme i gang på nuværende tidspunkt, siger han.

Dan Arnløv Jørgensen kan ikke sige noget om, hvor meget af gården der skal rives ned.

- Måske skal noget af gården - måske hovedhuset bevares, men det er endnu ikke besluttet.

Jelling Musikfestival har et ønske om, at den nye vej ned til pladsen skal stå klar til maj næste år, men det tvivler Dan Arnløv Jørgensen på er muligt.

- Lige nu ser det svært ud at få vejen klar til maj 2020, men vi arbejder, så hurtigt vi kan.

Om lokalplanen:
Lokalplan 1235 dækker et område på cirka 27,3 hektar og omfatter dels gården Anesminde og et mindre areal med landbrugsjord mellem Kollegievej og bymidten, og dels et større areal med landbrugsjord vest for Kollegievej.Arealet mellem Kollegievej og bymidten er cirka 3,4 hektar, og udlægges til offentlige formål. Umiddelbart vest for Kollegievej udlægges cirka 21 hektar til boligformål, og længst mod vest udlægges cirka 2,9 hektar til rekreative formål. Ned gennem boligområdet og det rekreative område er der planer om en vej, der vil kunne bruges af Jelling Musikfestival og dermed lette trafikken på Mølvangvej før, under og efter festivalen
Sådan her er Jellings nye bydel langs sydsiden af Herningvej udtænkt i lokalplanen. Længst til venstre et nyt grønt areal ovenfor de nordvestlige boldbaner ved Gormshallen. Længst til højre et lyserødt felt, hvor der kan indrettes blandt andet parkeringspladser til busser og vikingetidsrekonstruktioner. Derimellem er otte felter, B1 til B8, hvor der kan bygges et sted mellem 100 og 170 boliger af forskellig type. Stamvejen, der starter foroven ved Herningvej og snor sig ned til nederste venstre hjørne af det grønne område, skal også fungerer som adgang til festivalpladsen. Kort: Vejle Kommunes Lokalplan

Museet mangler de sidste udgravninger

Fra kommunens side venter man altså stadig på, at VejleMuseerne er færdige med deres udgravninger på området.

Ove Sørensen er museumschef på VejleMuseerne og ifølge ham, venter de også på, at de sidste områder omkring gården kan undersøges.

- Vi mangler stadig at grave omkring og under gården, og det har ikke været muligt, så længe den stadig var beboet.

Ifølge Ove Sørensen har man allerede fundet spor efter aktivitet i området, og han forventer, at det endelige gravearbejde er færdigt til efteråret.

Ombygning af Anesminde kan snart gå i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce