Over landsgennemsnittet: Masser af elite-smileys til Jelling

Jelling ligger over landsgennemsnittet i antallet af elite-smiley'er, og det glæder byens virksomheder. Arkivfoto

Over landsgennemsnittet: Masser af elite-smileys til Jelling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er ingen sure miner, når man kigger på fødevarerstyrelsens liste over smileys i Jelling. De er nemlig alle glade.

Jelling: Fire år. Så længe har der kun være glade smiley'er, når man kigger på fødevarestyrelsens liste over virksomheder i Jelling.

Ud af Jellings 74 virksomheder kan 58 opnå en elite-smiley og 44 af dem har nået elite-smiley'en. Der er en procentdel på 76 procent. Landsgennemsnittet for elite-smiley'er i Danmark ligger på 57,7 procent.

En elite-smiley gives til en virksomhed, hvis denne ved de seneste fire kontrolbesøg har fået en glad smiley, og det er der altså mange af Jellings virksomheder, der har.

Sådan foregår kontrol af fødevarevirksomheder
Kontrollen kan ske på alle virksomheder, som arbejder med fødevarer - både i den mindste iskiosk, der kun har åbent om sommeren, hos slagteren, og på fabrikken, der er i gang døgnet rundt. Virksomheder, der laver indpakning til fødevarer - eksempelvis fryseposer og madpapir - bliver også kontrolleret af fødevarekontrolenheden. Fødevarekontrolenheden sørger for kontrollen hele vejen fra slagteriet, på fabrikken og lageret, til supermarkedet og hos slagteren. På samme måde kontrolleres, om der er styr på fisken i alle led, fra den er solgt på auktion, og til fiskehandleren langer den over disken.

Fødevarekontrolenheden kontrollerer også, om importører af fødevarer har sikret, at varerne er i orden, inden de sælges på det danske marked. Det er importørens ansvar, at der ikke slæbes sygdomme og forureninger ind over grænsen med fødevarerne.

Kilde: https://www.foedevarestyrelsen.dk
elitesmiley
elitesmiley

Elite-smiley'en betyder alt

Hos Byens Café har man længe haft en elite-smiley, og det er helt afgørende for, at stedet trækker kunder til. Det mener Lene Köhler, som er formand for Byens Café.

- Jamen, det at have en elite-smiley betyder jo alt for os som café. Når jeg kommer et sted som kunde, ønsker jeg også, at det sted jeg spiser, har en elite-smiley, siger Lene Köhler.

Ifølge hende bestræber både kokke og personale sig efter, at bevare deres elite-smiley efter hvert kontrolbesøg.

- En elite-smiley er jo en sikkerhed for kunderne, og derfor skal den bare være der. Vi vil jo også gerne vise, at vi er et godt spisested, som ved, hvordan man omgås fødevarer og hygiejne. Det er en form for faglig stolthed.

Lene Köhler er glad for at høre, at størstedelen af virksomhederne i Jelling har en elite-smiley.

- Det giver jo noget værdi til byen, at kvaliteten er så høj, og det mener jeg godt, vi kan være stolte af.

Om elite-smiley
Siden 2001 har de fire smiley'er vist dig, hvor gode dine lokale forretninger og restauranter er til at følge reglerne. I marts 2008 blev elite-smiley'en introduceret. Detailvirksomheder, som sælger mad og drikkevarer til forbrugerne, belønnes med en elite-smiley, når de har fået mindst fire storsmilende smiley'er i træk og ikke haft nogen anmærkninger de seneste 12 måneder. Engrosvirksomheder, som sælger til andre virksomheder, får ikke smiley'er. Resultatet vises i stedet for som 1, 2, 3 og 4 på kontrolrapporterne - svarende til de fire smiley'er. For at engros-virksomheder kan få elite-status, må der kun have været 1'ere på de seneste fire kontrolrapporter - og i de seneste 12 måneder. En elite-smiley er ikke "bedre" end en glad smiley. En nyere virksomhed, der endnu ikke har haft fire kontroller kan ikke have elite-status, men den kan være lige så god til at følge reglerne.

Konstruktive råd fra Fødevarestyrelsen

Hos Café Sejd har man også en elite-smiley, og det er medejer Bjarne Taudal glad for.

- Den betyder nok mere for os, end den gør for kunderne. For os betyder det jo, at det vi laver er ordentligt, og det er rart at få bekræftet, siger han.

For Bjarne Taudal har kontrolbesøgene fra Fødevarestyrelsen været en god oplevelse.

- Når vi får besøg, har vi en god dialog og de er meget konstruktive. Der bliver ikke peget fingre, hvis vi gør noget forkert. De hjælper os derimod, så vi lever op til kravene, og det synes jeg er rigtig fint.

Bjarne Taudal er også glad for, at der findes så mange elite-smiley'er i byen, men han tror ikke, at det er det, som lokker turisterne til.

- Det er jo positivt for Jelling og det betyder, at vi gør det godt, men om det trækker flere folk til, det ved jeg nu ikke.

Over landsgennemsnittet: Masser af elite-smileys til Jelling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce