Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Plademesse: Når mænd bliver drenge igen

Ragnarock, en messe for brugte vinylplader, fyldte Byens Hus lørdag. Foto: Morten Pape

Plademesse: Når mænd bliver drenge igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plademessen Ragnarock fyldte Byens Hus til trængsel med 40 udstillere, 900 gæster og 100.000 vinylskiver.

Jelling: - Vi har haft over 900 tilfredse gæster, der er kommet hjem med masser af plader, de ikke vidste, at de manglede. Udstillerne er også glade og klar igen til næste år. Jeg tror, vi har konceptet nu. Vi er lidt udfordrede på pladsen, men udstillerne er indstillet på mindre stande for at give mere plads til gæster.

Det siger Bo Byskov-Eriksen, der lørdag sammen med Jakob Nielsen for anden gang havde arrangeret vinylplademesse i Byens Hus i Jelling.

Messen har en venteliste af personer, der gerne vil leje en stand, der er lige så lang som de 40, der var med. I år var der 120 meter stande, eller det dobbelte ved begyndelsen i 2017.

Jeg har sorteret 2000 plader ud, som jeg vil af med. Jeg vil til at være lytter i stedet for samler.
Jakob Nielsen

Stod tættere end sild i tønde

"Sild i tønde" er et alt for rummeligt begreb til at beskrive den trængsel, der var mellem klokken 11 og 13. Her stod et publikum af især modne mænd og blev som drenge, der mødte gamle bekendte i pladedyngerne - i form af lp'er, som de også stod og bladrede i for 45 år siden.

Rigtige radioer

Mødelokalet ovenpå i huset var taget i brug i år, og her kunne man købe hi-fi-udstyr, der er til at forstå. Med knapper, man kan skrue på, hvis man vil have højere lyd, mere bas eller den knap, som der står "treble" over.

Her var også rigtige grammofoner, alt sammen 40-50 år gamle ting, der ikke lige lader sig slide op.

Medarrangør Jakob Nielsen havde selv et sæt hifi-udstyr med på messen, som han gerne ville af med. Det var en forstærker og en grammofon, som han ville have 1500 kroner for. Han sagde, at andre nok ville kræve 2500 kroner.

- Jeg har også sorteret 2000 plader ud, som jeg vil af med. Jeg vil til at være lytter i stedet for samler. Jeg har Depeche Mode komplet, men hvornår har jeg sidst hørt det? Da jeg blev konfirmeret i 1987, funderede Jakob Nielsen.

Der tales i disse dage meget om tab og gevinst på en valuta, der hedder bitcoin. Et alternativ er de større og sjovere vinylskiver, der afhængig af stand koster mellem 50 og 100 kroner. Bortset fra et dyk i 1990'erne har de vist sig ret værdifaste.