Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Prisvindere glæder sig over anerkendelse

Kristine Rødsgaard Christensen vandt "Årets Sportspris" ved JfS' årlige prisuddeling. Foto: Claus Skovholm

Prisvindere glæder sig over anerkendelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristine Rødsgaard Christensen og Silas Eriksen blev hædret ved JfS' årlige prisuddeling.

Jelling: Fælles for Kristine Rødsgaard Christensen og Silas Eriksen er det faktum, at de har gjort en særlig indsats for Jelling Forenede Sportsklubber (JfS).

Det var nemlig grundlaget for, at de begge modtog en pris, da JfS onsdag 15. marts hold generalforsamling.

For Kristine Rødsgaard Christensen var det bl.a. en række flotte placeringer i danske og internationale skydekonkurrencer, der gjorde, at hun modtog "Årets Sportspris".

- Det er dejligt, og det er fedt, at folk synes om det, jeg laver, siger Kristine Rødsgaard Christensen, der vedkender, at hun har haft en formidabel sæson som repræsentant for JfS's skydeafdeling.

- Det har været en helt vild god sæson. Det blev bare bedre og bedre som sæsonen skred frem, siger hun, der var en af to aspiranter til prisen.

Afgående formand: Foreningslivet har været en lykke

Jelling-dreng vandt lederpris

- Silas Eriksen leverer et uvurderligt stykke arbejde for vores ungdom i badmintonafdelingen.

Sådan lød præsentationen forud for uddelingen af "Årets Lederpris" som gik til Silas Eriksen, der har lagt et stort arbejde i at træne unge badmintonspillere og planlægge stævner i JfS-regi.

- Det er dejligt at få en sådan anerkendelse for det arbejde, man laver, siger Silas Eriksen, der selv af Jelling-dreng og har gået til badminton i JfS, da han var lille.

- Jeg kan godt lide at arbejde med unge, og jeg nyder at træne og spille badminton, siger han, der var en af tre indstillede til lederprisen.