Rotter og skeletter sætter gang i tanker om liv og død på friskolen

Freja, Nikolaj og Anna Alberte fra 7. klasse på Jelling Friskole har bygget et skelet af papmache i anledningen af temaugen, der tager udgangspunkt i den mexicanske tradition Dies de los Muertos. Foto: Mette Mørk

Rotter og skeletter sætter gang i tanker om liv og død på friskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en temauge har eleverne på Jelling Friskole fordybet sig i den mexicanske tradition Dies de los Muertos - også kendt som De dødes dag.

Jelling: I Danmark hedder det allehelgen, i USA hedder det halloween, og i Mexico hedder det Dies de los Muertos. Tre forskellige navne og tre forskellige traditioner, men som alle har én vigtig ting til fælles: døden.

Netop dette emne er kernen i Jelling Friskoles temauge, hvilket de mange dødningehoveder og menneskeskeletter på skolen også vidner om. Makabert ser det ud, men der er meget mere på spil end som så.

Det fortæller Freja, Nikolaj og Anna Alberte fra friskolens 7. klasse. De har brugt flere timer på at bygge et skelet af papmaché og en ballon, der fungerer som hoved. Skelettet har både været svært, sjovt og spændende at lave, fortæller de, men faktisk er det noget andet fra temaugen, som har gjort størst indtryk på eleverne.

- Den anden dag skulle vi dissekere en rotte. I starten var det lidt skræmmende og ulækkert, men det blev bedre og bedre. Det satte også en masse tanker i gang om døden, siger Freja.

- Jeg tror, vi er blevet bedre til at snakke om døden, supplerer Anna Alberte.

Jeg tror, vi er blevet bedre til at snakke om døden.
Anna Alberte, 7. klasse på Jelling Friskole
Julie og Mille har sikkerheden i orden, mens de spraymaler skelettet foran friskolen. Foto: Mette Mørk
Julie og Mille har sikkerheden i orden, mens de spraymaler skelettet foran friskolen. Foto: Mette Mørk

Nye perspektiver på organdonation

Udenfor står klassekammeraterne Julie og Mille. De er iført hvide malerdragter, beskyttelsesbriller og støvmaske, fordi de er ved at spraymale skeletterne, så de skifter look fra avispapir-kulør til helt hvid.

- Det er spændende at arbejde med døden på forskellige måder, og så er det sjovt, at man samtidig kan få lov at være lidt kreativ, lyder det fra Mille.

Julie er enig, og hun fremhæver også den nylige rotte-dissektion som et af ugens højdepunkter. Det har blandt andet givet hende et nyt perspektiv på organdonation.

- Umiddelbart ville jeg nok mene, at det ville være underligt, at der var nogen, der ville skære i min krop og bruge mine organer, hvis jeg var død. Men hvis det kunne redde et andet menneskes liv, giver det jo god mening. Og jeg ville nok også blive glad, hvis det var mig selv, der havde brug for et nyt organ, siger Julie.

Når mexicanerne markerer Dies de los Muertos, er det en festdag med udklædning, musik og god stemning.

- Det har været dejligt at få et indblik i, at der er forskellige måder at markere døden på i stedet for bare at være ked af det, siger Julie.

Rotterne satte gang i refleksionerne om liv, død, organdonation og meget mere. Privatfoto
Rotterne satte gang i refleksionerne om liv, død, organdonation og meget mere. Privatfoto

Et godt og sundt tema

I løbet af skoleåret har Jelling Friskole gang i flere forskellige temauger, men særligt dette emne har gjort stort indtryk på skolens leder, Brian Salomonsen.

- Der er noget godt og sundt i dødstemaet, fordi vi har fat i liv og død. Vi har gang i et godt og eksemplarisk forløb, hvor vi ser, at elever fra 0. til 9. klasse lærer at tage stilling til et emne, som for mange kan være svært at forholde sig til, siger han.

Temaugen har bygget op til en stor halloween-fejring, hvor der fredag eftermiddag var gys og gru på skolen med mulighed for at opleve "Det skræmte køkken" eller spøgelseshuset "Hotellet".

Jelling Friskole arbejder i denne uge med temaet Dies de los Muertos - den mexicanske fest for de døde. Foto: Mette Mørk
Jelling Friskole arbejder i denne uge med temaet Dies de los Muertos - den mexicanske fest for de døde. Foto: Mette Mørk
Dies de los Muertos er blandt Mexicos vigtigste højtider. Så vigtigt, at traditionen er på UNESCOs liste over verdens immaterielle kulturarv. Foto: Mette Mørk
Dies de los Muertos er blandt Mexicos vigtigste højtider. Så vigtigt, at traditionen er på UNESCOs liste over verdens immaterielle kulturarv. Foto: Mette Mørk
Den mexicanske dødsfest er en ældgammel tradition fra aztekernes og mayaernes tid - og går mere end 2000 år tilbage til før Spanien koloniserede Mexico. Foto: Mette Mørk
Den mexicanske dødsfest er en ældgammel tradition fra aztekernes og mayaernes tid - og går mere end 2000 år tilbage til før Spanien koloniserede Mexico. Foto: Mette Mørk
De 150 elever på Jelling Friskole har fået nye perspektiver på døden efter at have fået indblik i den mexicanske fest for de døde, Dies de los Muertos. Foto: Mette Mørk

Annonce
Annonce