Se video: Større skatepark giver fart i hjulene


Se video: Større skatepark giver fart i hjulene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ragnarok Skatepark i Jelling nærmer sig toppen af de bedste skateparker i Danmark, efter den nu er blevet endnu større - og vildere.

Jelling: Er du til skateboard, løbehjul, rulleskøjter eller BMX, er der nu bedre muligheder for at blive udfordret i Jelling.

Betonarbejderne er nemlig blevet færdige med anden etape af Ragnarok Skatepark, der er udvidet med 280 kvadratmeter. Dermed har parken nu også et såkaldt transition-og flowanlæg, som giver mulighed for at få mere fart på hjulene og komme op i luften.

Det hele er bygget sammen og sammenlagt er der nu omkring 830 kvadratmeter at boltre sig på.

Mange har allerede opdaget udvidelsen, og det gælder blandt andet 12-årige Johan Kinch, 12-årige Viggo Mols og 14-årige Sebastian Cameron. De glæder sig over, at banen er blevet større og mere udfordrende.

- Vi kommer her næsten hver dag, bare ikke når det regner. Det er rigtig fedt og lækkert, at der nu er så god en bane i Jelling. Banen er mere udfordrende og rigtig god at køre på. Den har lidt af det hele. Første etape har street-ting og andet etape har gode ramper, fortæller drengene.

Anden fase af skateparken i Jelling er taget i brug. Foto: Mette Mørk
Anden fase af skateparken i Jelling er taget i brug. Foto: Mette Mørk

Blive ved og ved

Det har kostet 300.000 kroner at anlægge anden etape. På et tidspunkt kommer den tredje og sidste etape, hvis det lykkes at samle nok penge ind, men formentlig sker det først i 2020.

Drengene har allerede flere forestillinger om, hvordan tredje etape kan se ud.

- Vi håber, at det bliver en bowl, som er et rundt hul, hvor man bare kan blive ved og ved med at køre, så længe man kan holde til det, fortæller de.

Ifølge Skateparks.dk er der 234 skateparker i Danmark. Her har den lokale park fra Jelling fået fem ud af fem stjerner.

Se video: Større skatepark giver fart i hjulene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce