Sejere end computerspil: Børn prøvede kræfter som kriger på vikingemanér

Til årets vikingemarked i Jelling kunne børn og unge i år komme på krigerskole. Lars Høst Johansen er her ved at demonstrere, hvordan man angiber fjenden med spyd. Foto: Søren E. Alwan

Sejere end computerspil: Børn prøvede kræfter som kriger på vikingemanér

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling centrum er i weekenden forvandlet til et vikingemarked. Der er også tænkt på de yngste gæster, der kan få udlevet deres indre kriger.

Jelling: "Krigere, er I klar til at forsvare Jelling?"

"Jaaaa."

Vikingen og krigeren, Lars Høst Johansen, står foran 10 børn, og foran dem alle ligger skjolde og spyd. Krigerskolen er lige begyndt, og børnene skal nu lære at kæmpe, så de kan forsvare Jelling mod fjender i en kommende krig.

Årets vikingemarked i Jelling er i gang, og her er noget for både børn og voksne.

En populær aktivitet er krigerskolen, hvor drenge og piger kan få lov til at slås, som man gjorde det i vikingetiden. Det er gruppen Garm Vikingekamp fra Herning, som står bag krigerskolen.

- Alle mennesker har en kriger gemt indeni, og den får børnene lov til at finde frem i dag, siger Lars Høst Johansen fra Garm.

Børnene kan også få lov til at se og prøve et rigtigt kriger-udstyr, lavet af metal som det i vikingetiden, med både hjelm, brynje og sværd.

Man kan selvfølgelig også slås og være i krig gennem et computerspil, men det her er meget federe, fordi det er ægte.
Oliver Bomholt og Malthe Schmidt
Oliver Bomholt og Malthe Schmidt er begge 12 år og har i flere år deltaget i vikingemarkeder. De elsker at kæmpe mod hinanden med sværd og synes krigerne fra vikingetiden er seje. 
Foto: Søren E. Alwan
Oliver Bomholt og Malthe Schmidt er begge 12 år og har i flere år deltaget i vikingemarkeder. De elsker at kæmpe mod hinanden med sværd og synes krigerne fra vikingetiden er seje. Foto: Søren E. Alwan

Bare noget vi leger

Mange vikinger var krigere, og derfor er det vigtigt, at børnene på krigerskolen ved, hvordan en vikingekrigere så ud, og hvilke våben de brugte til at forsvare sig.

Og det var ikke kun mændene, som drog i krig.

- Der er også fundet rester af kvindelige krigere, og vi har også flere piger i krigerskole. Det dummeste man som dreng kan gøre, er at undervurdere pigerne, for så får man tæv, siger Lars Høst Johansen.

Selvom krigerskolen bare er for sjov, så kan det ske, at det bliver lidt for meget for nogle af børnene, men så er mor og far heldigvis ikke langt væk.

- For nogle børn kan det virke lidt voldsomt, så derfor skal man være over fem år, for at få lov til at være med. Derudover snakker vi med børnene inden, så de ved, at der kan blive råbt lidt, men at det ikke er farligt, siger Lars Høst Johansen.

Hver kriger bliver udstyret med et skjold og en lang pind, og så er det ellers bare om at gå i gang med at kæmpe.

Selvom våbene ikke var ægte og spidse, var det alligevel nogle meget realistiske kampe, som børnene kom ud i på årets vikingemarked i Jelling. 
Foto: Søren E. Alwan
Selvom våbene ikke var ægte og spidse, var det alligevel nogle meget realistiske kampe, som børnene kom ud i på årets vikingemarked i Jelling. Foto: Søren E. Alwan

Federe end computerspil

Et stykke væk fra krigerskolen er et par ældre drenge i færd med at kæmpe mod hinanden. Våbene er ikke længere lavet af træ og på lang afstand kan man derfor høre, når sværdenes klinger rammer hinanden.

De to kæmpere hedder denne weekend Ottar Odgarson og Magne Odgarson og er begge 12 år. Til dagligt hedder drengene Oliver Filip Bøge Bomholt og Malthe Borre Schmidt og de bor begge i Varde.

Oliver Bomholt er sammen med sine forældre kommet på vikingemarkeder i mange år, og for et par år siden tog han vennen Malthe Schmidt med. Det er især krigerne fra vikingetiden, som de to drenge er fascineret af.

- Det er sjovt at slås og få lov til at bruge forskellige våben, siger Oliver Bomholt. Han har kæmpet, siden han var tre år, men dengang brugte han et træsværd. Også vennen Malthe Schmidt har i mange år været med, når der skulle kæmpes mod vikinger.

- Man kan selvfølgelig også slås og være i krig gennem et computerspil, men det her er meget federe, fordi det er ægte, siger de to drenge.

Har man endnu ikke været forbi, kan vikingemarkedet opleves søndag fra 10 til klokken 16 i Jelling.

På krigerskolen blev børnene udrustet med pinde og skjold, og fik lov til at kæmpe mod nogle rigtige vikinger. 
Foto: Søren E. Alwan
På krigerskolen blev børnene udrustet med pinde og skjold, og fik lov til at kæmpe mod nogle rigtige vikinger. Foto: Søren E. Alwan
Selvom vejret var vådt, var der mødt mange mennesker op for at deltage i årets vikingemarked og flere fik fornøjelsen af at overvære flere kampe mellem børn og vikinger. 
Foto: Søren E. Alwan
Selvom vejret var vådt, var der mødt mange mennesker op for at deltage i årets vikingemarked og flere fik fornøjelsen af at overvære flere kampe mellem børn og vikinger. Foto: Søren E. Alwan
Der var gang i både sværd og skjolde, da børn udfordrede vikinger på årets krigerskole på vikingemarkedet i Jelling. 
Foto: Søren E. Alwan
Der var gang i både sværd og skjolde, da børn udfordrede vikinger på årets krigerskole på vikingemarkedet i Jelling. Foto: Søren E. Alwan

Sejere end computerspil: Børn prøvede kræfter som kriger på vikingemanér

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce