Skat eller skrot? Populær danefæ-udstilling vender tilbage

Ved åbningen af sidste års danefæ-udstilling kunne borgmester Jens Ejner Christensen byde velkommen til både Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, og kulturminister Mette Bock. I år er det Erik Als, vicedirektør for museer og slotte på Nationalmuseet, som åbner udstillingen i Jelling. Arkivfoto: Søren Gylling.

Skat eller skrot? Populær danefæ-udstilling vender tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den årlige danefæ-udstilling kommer for andet år i træk til at foregå på Kongernes Jelling. Med titlen "Skat eller skrot" er det blandt andet en hyldest til de amatørarkæologer, der ufortrødent jagter den store skat.

Jelling: Det var noget af et scoop, da Kongernes Jelling i 2018 fik lov at afholde den årlige danefæ-udstilling for første gang nogensinde. Noget, som traditionelt har foregået på Nationalmuseet i København.

Målt på antallet af besøgende var udstillingen en succes, da den var med til at udbygge besøgsrekorden på Kongernes Jelling. Ja, faktisk gik det så godt, at årets danefæ-udstilling vender tilbage til Jelling med nyt tema og nye fortidsfund.

Det sker lørdag 26. januar til en særlig danefædag, hvor amatørarkæologer er inviteret indenfor til åbningen af udstillingen, som har fået titlen "Skat eller skrot".

- Udover skatte og andre flotte genstande finder amatørarkæologerne en masse skrot med deres detektorer. Det kan være alt lige fra ølkapsler til øldåser, søm, sølvpapir eller gamle kondomæsker i metal. Sådan nogle ting giver et udslag, når de går med deres metaldetektorer. Og det, man tror, er en særlig skat, er måske bare et stykke sølvpapir, siger Morten Teilmann-Jørgensen, formidlingsansvarlig på Kongernes Jelling.

- Derfor er det en anerkendelse til dem, der bliver ved med at lede og går efter den store skat. Selv om det mange gange er en nitte, kommer den rigtige ting frem en gang i mellem, hvis man er tålmodig, siger han

Her er nogle af fundene, der blev vist frem i sidste års udstilling. Øverst til venstre ses hængesmykker, hvor halvædelsten er indfattet i guld. De er omkring 1100 år gamle. Arkivfoto: Mette Mørk
Her er nogle af fundene, der blev vist frem i sidste års udstilling. Øverst til venstre ses hængesmykker, hvor halvædelsten er indfattet i guld. De er omkring 1100 år gamle. Arkivfoto: Mette Mørk

Skrotmusik

Ligesom sidste år er den første åbningsdag et lukket arrangement for amatørarkæologer, der har tilmeldt sig. Her står Erik Als, der er vicedirektør for museer og slotte på Nationalmuseet, for åbningen, mens der i løbet af dagen er oplæg fra museumsinspektører og seniorforskere fra Nationalmuseet, som fortæller om nogle af mest de spektakulære fund.

- Der var stor rift om at komme med, og allerede efter to minutter og seks sekunder var alle billetterne revet væk, siger Morten Teilmann-Jørgensen.

Om søndagen foregår den mere folkelige åbning fra klokken 10.30 med forskellige aktiviteter, hvor gæsterne kan opleve en dag med guldmønter, gamle øldåser, en rusten hestesko og elever fra Kolding Musikskole, der spiller på skrot.

Skat eller skrot? Populær danefæ-udstilling vender tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce