Skatepark inviterer alle unge til at lave tricks for penge

Med to ud af tre færdige faser af skateparken i Jelling, kan man nu afholde workshops med plads til mange skater-glade børn, og det gør man første gang på lørdag. Arkivfoto: Mette Mørk

Skatepark inviterer alle unge til at lave tricks for penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ragnarok Skatepark i Jelling danner lørdag 27. april ramme om fire timers workshop efterfulgt af en "Tricks for money"-konkurrence

Jelling: Ligegyldigt om man er nybegynder eller en erfaren gut på et skateboard, så kan man i weekenden både blive oplært og prøve kræfter med smarte tricks i Ragnarok Skatepark i Jelling.

Lørdag afholder man nemlig først workshop og siden en lille konkurrence kaldet "Tricks for money", og der er - som navnet antyder - lidt penge at hente.

- Vi gør det, fordi vi gerne vil afholde et event for byen - og for de unge i byen. Det er en måde, hvor de kan komme i gang med skateboard på en forsigtig måde med nogle erfarne undervisere, siger Fredi Graetsch, der er formand for skateparken.

Ragnarok Skatepark i Jelling
  • Første etape på 550 kvadratmeter blev indviet i juni 2017. Pris: 600.000 kroner.
  • Anden etape på 280 kvadratmeter blev indviet i december 2018. Pris: 300.000 kroner.
  • Tredje etape bliver maksimalt 470 kvadratmeter, da den samlede anlægsbevilling er på 1300 kvadratmeter. Håbet er, at den kan indvies i 2020 eller 2021. Forventet pris er over en million kroner.
  • Pengene er kommet fra blandt andet fonde og offentlige kasser.
Ragnarok Skatepark mangler stadig fase tre, der bliver den dyreste. Pengene er man i fuld gang med at søge om, og man håber at kunne blive klare med udvidelsen i 2020 eller 2021. Arkivfoto: Mette Mørk
Ragnarok Skatepark mangler stadig fase tre, der bliver den dyreste. Pengene er man i fuld gang med at søge om, og man håber at kunne blive klare med udvidelsen i 2020 eller 2021. Arkivfoto: Mette Mørk

Konkurrence for sjov

Arrangementet er gratis, og man behøver ikke at have udstyr, for det kan man låne på dagen. Men har man udstyr, må man gerne medbringe det, tilføjer Fredi Graetsch. Fra klokken ni til 13 er der workshop med underviserne fra Batiste Co. Skateboard.

- Det er nogle dygtige undervisere og nogle af Danmarks bedste skatere. De kommer tre undervisere og starter med det grundlæggende, og derefter kigger de på niveauet og deler op, siger Fredi Graetsch.

Bagefter er der konkurrence, hvor skaterne fra Batiste Co. Skateboard går rundt og deler 10'ere og 20'ere ud til børnene, når de laver tricks. Der skal deles i alt 1500 kroner ud, som kommer fra Den Nationale Platform for Gadeidræt - i daglig tale bare Gadeidræt.

- Det er en for-sjov-konkurrence, så det er lige meget, om man er stor eller lille, erfaren eller uerfaren, siger Fredi Graetsch og tilføjer, at han håber, at hele Vejle Kommune får øjnene op for, at der er kommet en lækker skatepark i Jelling.

I gang med fase tre

Ragnarok Skatepark fik sin fase to-udvidelse i slutningen af 2018, og det har netop givet mulighed for at lave undervisning på banen.

Fredi Graetsch fortæller, at de er i fuld gang med at finde økonomien til den tredje og sidste fase, der forventes at blive den dyreste.

Pengene - godt en million kroner - vil primært skulle komme fra fonde, men der arbejdes også på et medlemsskab, som skal give mulighed for at få undervisning og tøj. Det er dog ikke endeligt på plads endnu.

Skatepark inviterer alle unge til at lave tricks for penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce