Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sonja Hald spår: Vinylplader udraderer cd'er

Gruppen Sonja Halds medlemmer er vilde med vinylplader og har selv udgivet en af gruppens plader som lp. Bandet var med på messen i Byens Hus og snakkede med samlerfolket. Foto: Martin Ravn

Sonja Hald spår: Vinylplader udraderer cd'er

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JELLING - Vinylentusiasterne hygger sig med meddelelsen om, at omsætningen af lp'er sidste år har vokset sig større end downloads. Trods mange meldinger om de store vinylpladers død, så ser det analoge musiksystem nærmest ud til at have fået et comeback.

Og det fortsætter, hvis man skal tro bandet Sonja Hald, der var med på lørdagens lp-plademesse for at fortælle og sælge gruppens selvudgivne vinyl-lp: Vækstplanen.

Cd'en opgives

- Jeg tror ikke, det varer længe, før de store pladeselskaber giver slip på cd-formatet og går all in på vinyl. Jeg tror, det sker i år, siger Sonja Halds guitarist og sanger, Jonas Dahl. Han kalder det "ritualistisk" at lytte til musik på vinylplade. Man kan føle det fysisk, når man tager den store plade ud af coveret, støver den af, lægger den på grammofonen, sætter pick-up'en på, hører den knasende lyd og lytter til et helt album ad gangen i stedet for at hoppe rundt fra nummer til nummer. Der er stor forskel på, hvordan musikken skal mixes, afhængigt af om det er til cd eller vinyl, og som gruppens banjospiller Ole Holmgaard siger:

- Når man laver tracklisten (rækkefølgen af sangene, red.), så har man mulighed for at arbejdet med to stemninger på lp'erne, én på hver af pladens sider. Det giver god mening. På cd'en kører alle sangene ud i én køre.

Gruppen hyggede sig med at være sammen med et anderledes publikum af "vinylnørder lige som os selv", som Jonas Dahl udtrykte det. Det blev til masser af snak og et par akustiske numre fra scenen i Byens Hus, hvor gruppen før har givet koncerter.

Ny messe næste år

Arrangørerne har allerede meldt ud, at man skal reservere anden lørdag i januar 2018, for der laver de en ny messe. Jakob T. Nielsen, den ene af arrangørerne, forudser, at han ikke vil have sine egne plader med på messe næste år. Han kan ikke nænne at sælge dem. Andre på messen drillede ham med, at han købte nogle af sine plader tilbage! Han nåede eller ikke helt dét, han skulle på messen:

- Jeg skulle have lukket nogle huller i samlingen, men jeg nåede kun at købe en enkelt plade. Og så en Marantz-pladespiller. Det var et godt køb. Jeg fik den for 2.000 kroner. Jeg har set den på nettet til 6.500 kroner for et par dage siden.