Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Støtteforening ved at give op

Orla Christensen 02#VFL.jpg

Støtteforening ved at give op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De har støttet JfS i 40 år, men nu er Sportens Venner tæt på lukning. Der har ikke kunnet findes en tredje person til bestyrelsen

 

Jelling: Sportens Venner er tæt på lukning. Det fortalte en af foreningens veteraner, Orla Christensen, på generalforsamlingen i Jelling forenede Sportsklubber (JfS) onsdag aften. Han har selv været kasserer i foreningen gennem 30 år frem til 2011.

Alvoren i hans melding bliver bekræftet af foreningens nuværende kasserer, Vibeke Pedersen, Jelling:

- Vi holder generalforsamling i Gormshallen 6. april klokken 19. Hvis ikke vi får én mere med i bestyrelsen ved den lejlighed, så lukker vi. Vi har ikke selv en kandidat, for vi har ikke kunnet finde én, siger hun.

Ud over hende består bestyrelsen også af formanden, Kirsten Holm fra Vejle. Vita Møller fra Tørring stopper efter denne periode. De tre har været med i en halv snes år.

 

Orla samlede formue til sporten

Fra syv til tre

Sidste år kom der også et nødråb fra Sportens Venner om folk til bestyrelsen. Dengang sad der tre personer i den syv pladser store bestyrelse. Løsningen blev i 2016 at køre videre med en bestyrelse på tre medlemmer. Men to er for lidt, fastslår Vibeke Pedersen.

Foreningen blev stiftet 17. marts 1977, og har dermed lige passeret sin 40 års fødselsdag.

Har samlet ca. 2 mio.

Foreningen har gennem sin levetid samlet omkring et par millioner kroner ind. Genne alle årene er der holdt ugentlige bankospil i vintersæsonen. Denne aktivitet er dog ikke længere så givtig. Andre aktiviteter har været tombola ved Gormsfester, boder ved Jelling-løb, vikingespil samt arrangement af to årlige fester. Nu kommer pengene især ved, at Sportens Venner passer toiletter og garderobe for Jelling Musikfestival.

Ved generalforsamlingen forleden fik hver sportsgrens afdeling under JfS en check på 2500 kroner, i alt 30.000 kroner. I 1988 fik hver idrætsgren 4000 kroner.

- Vi får stadig en jævn strøm af ansøgninger om tilskud til udstyr og tøj, siger Vibeke Pedersen.

Hvis foreningen lukkes, får JfS kassebeholdningen, der er på cirka 80.000 kroner.