Stor fest på vej: 100 års dag skal markeres

I juli 1920 gjorde seminarieforstander Skat Rørdam og Frue klar til afsked med Jelling efter 17 år. Blandt mange fingeraftryk på byen blev det sidste genforeningsstenen ved Smededammen. Parret ses her siddende på hver side af stenen, og datoen er 9. juli 1920. I 2020 skal Jelling efter grænseforeningens plan være et af centrene for markeringen af 100 års dagen for genforeningen. Foto: Anna Andersen. Fotografi: Lokalhistorisk Arkiv Jelling

Stor fest på vej: 100 års dag skal markeres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling bliver centrum, når en folkefest skal markere 100 årsdagen for Sønderjyllands hjemkomst.

Jelling: Grænseforeningen er i fuld gang med planlægningen af en stor folkefest, der skal markere, at det i foråret 2020 er 100 år siden, Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark. Det skete efter 56 år under preussisk regime som følge af det danske nederlag i 1864.

- Vi ønsker at gøre opmærksom på den skelsættende betydning for udviklingen af danske værdier og kultur, som først tabet af hertugdømmerne, og derefter genforeningen havde. Og hvordan vi møder disse værdier i nutiden, forklarer Grænseforeningen Vejle Vests formand, Kirsten Rykind-Eriksen.

Hun trækker en linje fra Jellings historiske gæstfrihed overfor sønderjyderne til den tilsvarende modtagelse af asylcentrets beboere i vor tid.

Folkefesten foregår 24. til 26. april 2020 og har som overordnet tema "Åbenhed - Gæstfrihed - Godt naboskab". Grænseforeningen planlægger en landsdækkende begivenhed. Jelling er foreløbig det eneste sydøstjyllandske sted, hvor der sker en markering.

Jelling er kendt for sin historiske gæstfrihed over for sønderjyderne fra midten af 1800-tallet og for dens langvarige betydning som et væsentligt kulturelt centrum nord for Kongeågrænsen. Jellingborgernes åbenhed og gæstfrihed har også sat sig spor i forholdet til Asylcentret, der har eksisteret siden 1993. Mange frivillige Jellingborgere yder en stor indsats med at tage imod og integrere de fremmede.
Kirsten Rykind-Eriksen
llustreret Familie-Journal bragte denne forside i 1919, året før afstemningerne der banede vejen for genforeningen med den dansksindede del af Slesvig (Sønderjylland,). Symbolikken er til at føle på: Danmarks hus er pyntet i glæde over håbet om, at dele af de tabte landsdele kunne vende
llustreret Familie-Journal bragte denne forside i 1919, året før afstemningerne der banede vejen for genforeningen med den dansksindede del af Slesvig (Sønderjylland,). Symbolikken er til at føle på: Danmarks hus er pyntet i glæde over håbet om, at dele af de tabte landsdele kunne vende "hjem" til Danmark.

Folkefesten foregår rundt omkring i den centrale del af Jelling: Ved højene, Kongernes Jelling, Byens Hus med blandt andet café, bibliotek og biograf, UCL (seminariet) med flere sale, Jelling Kro, Café Sejd m.fl.

En hovedscene opsættes ved højområdet - i dårligt vejr i UCL's store sal.

Private opfordres til at åbne deres huse, haver, garager, carporte og lignende for arrangementer. Det kan være historiefortællinger, erindringer, fortællinger om seminaristerne og om at have dem boende og på kost, korsange, samtaler ud fra temaet, sat i gang af kendte debattører.

Der udarbejdes et program for arrangementer og aktiviteter, hvorefter gæster kan planlægge deres besøg.

Sønderjyske Jelling

Jelling er ingen grænseby, men 1864-1920 lå Jelling dog i en grænseregion, da den dansk-tyske grænse lå så nær som ved Kongeåen og syd om Kolding. Jelling har også en særlig sønderjysk historie. I 1841 var Jelling Seminarium anlagt for at uddanne dansksprogede lærere til slesvigske landsbyskoler. Mens Hemming Skat Rørdam var forstander for seminariet 1903-1920 var der flere store arrangementer med tusinder af deltagere omkring højene, hvor store sønderjyske kor optrådte. Uffestenen blev rejst i 1913. Den er nok forkætret og misforstået i vor tid, men den kan ses som en slags bearbejdning af de sår, tabet af Sønderjylland voldte.

I 1919 blev der holdt ekstra kurser for at gøre sønderjyder klar til lærergerningen i det område, der skulle "gendanskes".

I 1920 blev rejst en genforeningssten på smedjens plads ved Smededammen. Den blev i 2013 flyttet over på den anden side af dammen. Denne genforeningssten var det sidste fingeraftryk, som Skat Rørdam satte på Jelling By, før han efter opfordring overtog forstanderposten på seminariet i Haderslev, der skulle genstartes som dansk seminarium efter tyskertiden.

18. september klokken holdes et åbent møde på seminariet, hvor alle interesserede kan bidrage med ideer folkefesten og dens indhold.

Stor fest på vej: 100 års dag skal markeres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce