Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sværere at komme rundt: Billund-banen rammer Jellingtrafik

Hvis Billundbanen kommer, skal der være lysregulering her, og Jernbanevej skal lukkes for indkørsel fra Fårupvej, mener Banedanmark. Arkivfoto: Torben Glyum

Sværere at komme rundt: Billund-banen rammer Jellingtrafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banedanmark foreslår signalregulering af trafikken ved jernbanen på Fårupvej. Det vil sende mere trafik over Skovgadebroen ved skolen. Baneanlægget vil koste træer langs Ringvejen. Gammelbyvej lukkes.

Jelling: Torsdag blev beskrivelsen af Billundbanen offentliggjort. Mere trafik i det allerede belastede kryds i Skovgade ved Bredagerskolen kan blive følgen af en jernbane mellem Jelling og Billund Lufthavn.

Markant betydning i Jelling får en mulig signalregulering af trafikken ved jernbaneoverskæringen af Fårupvej. Jernbanevej lukkes for trafik fra Fårupvej. Den får en venstre- og højresvingsbane ud på Fårupvej.

Der skal være opmarchbåse "ligeud" og "til højre" på Fårupvej mod nord. Der skal være baner til højre- og venstresving fra Bredager ud på Fårupvej.

Pres på skolekryds

Samlet medfører tabet af indkørslen til Jernbanevej, at mere trafik til midtbyen skal ind ad Bredager og gennem skolevejskrydsene ved Skovgadebroen. Det er en omvej på op til 1,4 kilometer.

Et alternativ for de stedkendte kan være at køre fra Fårupvej ind ad Bethaniavej og bruge sivevejen omkring Byens Hus.

Den nye jernbanestrækning skal - hvis den nogensinde bliver til noget - have eldrift. Afstandskrav kræver, at alle træer fjernes langs Ringvejens nordside ud til tunnelen. Antallet af togpassager gennem byen øges fra to til seks gange i timen. Med tog hver halve time til og fra Billund bliver der trængsel på skinnerne mellem Vejle og Jelling. Derfor fjernes myldretidstoget, så der kun kører et tog i timen mod Herning og Vejle. Rapporten nævner, at "Herningbanens" trafik kan skilles ud, så man fra Jellingsiden altid skal skifte tog i Vejle.

Vej hugges over

Ved Mølvang kommer der ændringer i to af linjeføringerne. Gammelbyvej hugges over mellem Kiddegård og Trollerup, og der anlægges en ekstra jernbaneoverskæring på Gammel Viborgvej.

Beskrivelsen af projektet blev torsdag sendt i to måneders høring. Banedanmark holder borgermøde om sagen blandt andet i Bredagerhallen 30. januar klokken 19.

Sværere at komme rundt: Billund-banen rammer Jellingtrafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.