Sydkoreanske kvinder kom til højskole for at strikke

Brandbjerg Højskole har stået for faciliteterne til Nordisk Strikkesymposium i hele sidste uge. Privatfoto

Sydkoreanske kvinder kom til højskole for at strikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknikker, mønstre og design blev udforsket, da 100 kvinder deltog til Nordisk Strikkesymposium på Brandbjerg Højskole i den forgange uge. Heriblandt var otte af deltagere fra Sydkorea.

Brandbjerg: At strikke er meget andet end at producere nye sokker og huer til børnebørnene.

I hvert fald hos foreningen Gavstrik, som hvert år arrangerer Nordisk Strikkesymposium for entusiastiske strikkere fra hele verden. I år har foreningen 25 års jubilæum, og her har Brandbjerg Højskole været så heldige at lægge faciliteter til årets symposium.

Omkring 100 deltagere - primært kvinder over 50 år - har i hele sidste uge strikket, hygget, lyttet til foredrag og været på udflugter i lokalområdet.

De fleste deltagere kommer fra Danmark, Sverige og Norge, men der har også været strikkere fra Færøerne, Finland og sågar Sydkorea, hvor otte kvinder havde taget turen fra Asien til Brandbjerg Højskole.

- Det er super dejligt, at vi kan lave sådan nogle ting på tværs af grænser. Det er en god måde at udveksle idéer og erfaringer med hinanden, fortæller Agnete Rasmussen, næstformand i Gavstrik.

Mange tænker, at strik, det er sådan noget kvinder gør, når de ikke ved, hvad de ellers skal få tiden til at gå med. Vi vil gerne vise, at det kan bruges til noget andet og mere.
Agnete Rasmussen, næstformand i Gavstrik
100 deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Finland og Sydkorea var med til at strikke. Privatfoto
100 deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Finland og Sydkorea var med til at strikke. Privatfoto

Strik i den offentlige debat

Temaet for årets symposion har været "strik med kunst og kant".

- Det har handlet om at strik også er en teknik, man også bruger i tekstilkunst. Med kant handler det blandt andet om, at man bruger strik til at deltage i den offentlige debat og udtrykke sig, siger Agnete Rasmussen.

Hvordan får strik en stemme i den offentlige debat?

- Mange tænker, at strik, det er sådan noget kvinder gør, når de ikke ved, hvad de ellers skal få tiden til at gå med. Vi vil gerne vise, at det kan bruges til noget andet og mere. Man kan bære sine budskaber som i 70'erne, hvor vi var nogen, der lavede hønsestrik, som var en slags oprør mod, at der ikke skal være regler for alt. I dag kan strik for eksempel bruges til at sætte rundt om træer, hvis man er imod, at de skal fældes i forbindelse med en udbygning, siger Agnete Rasmussen.

- I USA gik en gruppe kvinder sammen og syede huer i pink - såkaldte pussyhats. Det var som en protest mod Donald Trump og hans gentagende sexistiske eller nedladende kommentarer om kvinder, tilføjer hun.

Lørdag eftermiddag var der fernisering i Jelling, hvor man kunne se på ufærdigt strikketøj. Privatfoto
Lørdag eftermiddag var der fernisering i Jelling, hvor man kunne se på ufærdigt strikketøj. Privatfoto

Fernisering i Jelling

Lørdag eftermiddag markerede deltagerne fra Nordisk Strikkesymposion sig på torvet i Jelling. Her havde de fernisering på et udstillingsprojekt, som handler om alle de drømme, man lægger i sit strikketøj.

- Det er en udstilling af ufærdigt strikketøj fuld af gode historier. Når folk begynder på strikketøj, har de en plan, men nogle gange bliver de ikke færdige. Og hvor er drømmen så henne, lyder det fra Agnete Rasmussen.

Gavstrik er en nordisk strikkeforening med over 1000 medlemmer i Danmark, Sverige og Norge. Årets strikkesymposiom var den 20. af slagsen.

Gennem ugen har deltaget prøvet kræfter med alt fra traditionel strik og hækling til mere moderne strik med kunst og kant. Privatfoto
Gennem ugen har deltaget prøvet kræfter med alt fra traditionel strik og hækling til mere moderne strik med kunst og kant. Privatfoto

Sydkoreanske kvinder kom til højskole for at strikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce