Tallerken-finte mindskede madspild: Højskole tager sølv i økologi

Yvonne Deleuran fik for fem år siden til opgave at gøre Brandbjerg Højskoles storkøkken bæredygtigt. Nu har køkkenet fået sølvmærket i økologi, blandt andet fordi madspild er redeceret markant og over 60 procent af råvarerne er økologiske. Arkivfoto:

Tallerken-finte mindskede madspild: Højskole tager sølv i økologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På fem år er Brandbjerg Højskoles køkken forvandlet fra et almindeligt køkken til et sted, der har sølvmærket i økologi.

Brandbjerg: Det begyndte i 2013. Her fem år efter har Brandbjerg Højskoles storkøkken fået sølvmærket i økologi.

- Jeg var overhovedet ikke inde i økologi og bæredygtighed. Men det lød mega spændende, og efter 20 år med "almindelig" mad var det en udfordring, jeg ikke kunne stå for, fortæller køkkenleder Yvonne Deleuran.

Som et led i højskolens målrettede arbejde med en bæredygtig omstilling af køkkenet blev Yvonne Deleuran ansat. Målet var "at skabe et bæredygtigt køkken med spændende, udfordrende mad, som kan overraske og glæde skolens gæster."

Allerede året efter fik køkkenet bronzemærket for den økologiske indsats.

Jeg var overhovedet ikke inde i økologi og bæredygtighed. Men det lød mega spændende, og efter 20 år med "almindelig" mad var det en udfordring, jeg ikke kunne stå for.
Yvonne Deleuran

Tallerkenfinten

Yvonne Deleuran fortæller gerne kursister og gæster om køkkenets projekter og visioner til en morgensamling. Her fortælles også om de små frokosttallerkener. Alle er meget velkomne til at gå mange gange til de skønne buffeter - der er mad nok - men de mindre tallerkener har vist sig at mindske madspild med 20 procent, da det betyder, at langt de færreste levner rester.

Sølvmærket gives, når over 60 procent af køkkenets mad er økologisk, og at der er fokus på at bruge alle dele af råvarerne til mad. Efterhånden bliver næsten intet smidt ud. Gulerod- og kartoffelskræller bliver til chips. Det samme bliver fiskeskind, og lyder det for mærkeligt, kan man godt tro om igen.

- Man bliver ofte udfordret på sin forundrings-parathed. Man ved ganske enkelt aldrig, hvad man møder, når køkkenet laver temauger med kikærter, broccoli og andre klassiske råvarer, fortæller højskolelærer Nikolaj Hygebjerg.

Vegansk optur

Den seneste succes er vegansk mad uden produkter fra dyr. Køkkenet har bare i år afviklet tre udsolgte veganer-kurser for kokke og køkkenledere fra andre storkøkkener.

- Så nu er vi kendt for vegansk mad og kan tilbyde elever og kursister vegansk fuldkost. På sidste hold endte vi med, at 40 procent af eleverne spiste vegetarisk eller vegansk, siger Yvonne Deleuran.

Tallerken-finte mindskede madspild: Højskole tager sølv i økologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce