To byer i kamp om fortiden: Erritsø piller igen ved Jellings plads i danmarkshistorien

En næsten 50 meter lang oldtidshal i Erritsø er dukket frem de seneste dage. Den øger sandsynligheden for, at Erritsø har været et magtcenter på kongeligt niveau - før Jelling. Bemærk de små arkæologmennesker i den fjerne ende af bygningen. Foto: Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne

To byer i kamp om fortiden: Erritsø piller igen ved Jellings plads i danmarkshistorien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En stor vikingehal i sjællandsk stil er dukket op i Erritsø. Med andre fund viser den, at der har været magthavere på højeste niveau ved Lillebælt i over 100 år.

Erritsø-Jelling: Danmarkshistorien skal skrives om.

Arkæologer hader, når journalister bruger den sætning, hver gang museumsfolkene har fundet et potteskår. Den nyfundne vikingehal i Erritsø er dog over 50 meter lang, og så er vi altså ude over potteskårsniveauet.

Det er ikke første gang, Erritsø "piller" ved Jellings plads i danmarkshistorien. Men den hal, der er dukket frem de sidste dage, rummer et nyt element: Den samler Danmark på tværs af Storebælt.

- Byggerierne i Erritsø, Tissø og Lejre er nu så ens, at det må være samme bygherre, der står bag. Hallerne er ufattelig lig hinanden. Erritsø og Lejre er helt identiske. Det må være den samme magt i Lejre og Erritsø. For Erritsø er på allerhøjeste kongelige niveau, siger forskningschef ved VejleMuseerne, Mads Ravn.

Jelling mister intet af sin væsentlighed. Det er fortsat et vigtigt sted, det er bare senere end Erritsø. Vi har set på, om de er samtidige, men indtil nu tyder alt på, at Erritsø mister sin betydning, som overtages af Jelling. Men det er en dynamik, vi skal se nærmere på.
Mads Ravn
Danernes kongerige
Danevirke-volden ved Slesvig viser, at der har været en større magt i det nuværende danske område. Danevirke er så stort et projekt, at det næppe er bygget blot for at beskytte nogle få sogne ved grænsen til germanerne. Dens ældste dele er fra 500-tallet.Kanhavekanalen fra år 726 (årringsdatering) gjorde det muligt at slæbe skibe på tværs af Samsø, der var en perfekt naturhavn. Det giver kun mening, hvis store dele af Jylland og Sjælland er samlet under én hersker.

Der kendes markante kongenavne, som gør sig bemærket over længere perioder i fra sidste fjerde del af 700-tallet, blandt andre Sigfred og især Godfred, der regerede frem til 810.

På den store runesten i Jelling står, at kong Harald "vandt sig" Danmark. Det oversættes ofte som samlede, måske inspireret af Harald Hårfagers bedrifter i Norge næsten 100 år før Jelling. Men måske skal man taget ordet vandt bogstaveligt: At Harald genrejste danerriget ved at fjerne konkurrerende kongemener.
Erritsø har med udsigtsbeliggenheden ved Lillebælt store strategiske kvaliteter for en magthaver, der vil kontrollere trafikken. Foto: Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne
Erritsø har med udsigtsbeliggenheden ved Lillebælt store strategiske kvaliteter for en magthaver, der vil kontrollere trafikken. Foto: Esben Klinker Hansen for VejleMuseerne

Ældre og længere end Jelling

Den nyfundne hal gør en ting mere: Den placerer entydigt Erritsø før Jelling og samtidig på en højere hylde. Med de nye fund er der en kongelig magt til stede i Erritsø over adskillige generationer. Modsat i Jelling varer det hele kun omkring 25 år, før kong Harald flytter rigets hovedstad (hjem) til Roskilde, der ligger tæt på Lejre.

Vi kender masser af kongenavne før kong Gorm. Og de kaldes "danernes konger". Men tidligere har der været en tendens til at betragte dem som småkonger. Det skyldes nok mest mangel på viden om danske forhold i 700- og 800-tallet, som har ført en kopiering af den norske historie om Harald Hårfager, der ikke ville klippes, før han havde samlet Norge. Han blev temmelig langhåret, men Norges samling sættes traditionelt til år 872.

Mads Ravn mener, at Erritsø kan sættes ind i et "magtlandskab", hvor også Hedeby med kongelige runesten, Jelling med monumenterne og Lejre-Tissø med rige fund af guld samt masser af sagn for Lejres vedkommende.

Jelling mister intet

- Jelling mister intet af sin væsentlighed. Det er fortsat et vigtigt sted, det er bare senere end Erritsø. Vi har set på, om de er samtidige, men indtil nu tyder alt på, at Erritsø mister sin betydning, som overtages af Jelling. Men det er en dynamik, vi skal se nærmere på. Derfor er målet med de aktuelle undersøgelser også at skaffet masser af prøver, der kan C14-dateres. Vi vil gerne have mange prøver fra hvert hus for at få et sikkert dateringsgrundlag, siger Mads Ravn.

Erritsø har både haft palisader og voldgrave. I selve Erritsø er der som i Jelling ikke ret mange fund. Men i området er der både en stor sølvskat fra Snoghøj, der dateres til 800-900-tallet, fund af en af de relativt sjældne arabiske mønter og ringe, der sammen med grubehuse, der tyder på udenrigshandel. Desuden er der en mulig havn i Gudsø Vig, der har været beskyttet af en pælespærring fra den tid, hvor Erritsø var et magtcenter.

Et nyt kapitel af historien

Udgravningens vigtighed understreges af, at Nationalmuseet bidrager med ekspertise, og økonomisk støtte fra Augustinusfonden er ifølge Mads Ravn også en blåstempling af projektet.

Erritsøs ændring af Danmarks historie bliver derfor, at kong Gorm ikke er den første konge og at kongerigets vugge ikke stod i Jelling. Dét, der står i Jelling, er måske snarere et monument, der skal markere, at kong Harald har vundet og genrejst Danmark - måske efter et sammenbrud, der kan minde om begivenhederne på Valdemar Atterdags tid i 1300-tallet.

To byer i kamp om fortiden: Erritsø piller igen ved Jellings plads i danmarkshistorien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce