Turisterne valfarter til: Hele verden mødes på Kongernes Jelling

Turister fra hele verden strømmer i ferien til Kongernes Jelling, og det glæder Museumschef og daglig leder, Morten Teilmann-Jørgensen. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Turisterne valfarter til: Hele verden mødes på Kongernes Jelling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Turisterne valfarter til Kongernes Jelling i sommerferien, og de kommer gerne meget langvejsfra.

Jelling: Rusland, Kina, Taiwan, Canada og Brasilien.

Det var bare nogle af de nationaliteter museumschef og daglig leder, Morten Teilmann-Jørgensen, mødte på sin arbejdsdag i tirsdags.

- Vi har rigtig mange gæster, som kommer fra mange forskellige lande. Det er ikke kun fra de lande, som ligger tæt på Danmark. Hele verden er repræsenteret, siger han.

Sidste sommer havde museet næsten en kvart million gæster, og selvom det for Morten Teilmann-Jørgensen ikke er målet at slå det tal, er de godt på vej.

- Vi er ikke så afhængige af godt eller dårligt vejr. Noget af udstillingen foregår udenfor og det er også der monumenterne er, og ligeledes har vi udstillinger indenfor, så folk kommer både i solskin og regnvejr, siger han.

Lige nu ligger besøgstallet kun på en til to procent mindre end sidste år, men det kan der ifølge Morten Teilmann-Jørgensen hurtigt laves om på.

- På en god søndag kan vi sagtens komme op på et højt antal besøgende og overhale sidste års tal, siger han.

Behøver ikke flere besøgende

Selvom man som turist ikke kan komme ud for at blive afvist i døren til museet, så er Morten Teilmann-Jørgensen meget tilfreds med den nuværende mængde af gæster på museet.

- Vi har fundet et godt og stabilt leje, og hvis besøgstallet stiger rigtig meget, ville der nok blive lidt trægt indenfor, siger han, men glædes over, at så mange tager turen forbi.

Fordi museet har gratis adgang, køber folk gerne lidt i cafeen eller butikken, og det glæder Morten Teilmann-Jørgensen.

- Vi kræser for de gæster, som kommer her. Vi har rundvisninger på flere sprog, og gør meget for, at alle får en god oplevelse.

Ved forrige weekends vikingemarked oplevede museet også et stort antal gæster, og ifølge Morten Teilmann-Jørgensen kommer mange for at få helheds-oplevelsen.

- Når folk kommer langsvejsfra, er det ikke kun for at besøge museet, men også for at se højene, stenene og palisaderne. Og så for at opleve ægte vikinger.

Turisterne valfarter til: Hele verden mødes på Kongernes Jelling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce