Videncentret i Jelling er i et udviklingsarbejde med museer og daginstitutioner, der følges opmærksomt af undervisere
Jelling: Kan vi nå ned til førskolebørnene?
Kan vi nå ud over kommunegrænsen?
Eksempler på to af de spørgsmål, som de har stillet sig på det nationale videncenter for historie og kulturarvsformidling i Jelling, også kaldet Historie Lab.
Svaret på begge spørgsmål er ja. Og arbejdet henimod svarene følges opmærksomt. Det ender som en bog, en videnskabelig artikel og et legekatalog, der bliver skelsættende, forudser Lars Kjær fra Historie Lab.
- Det er startet i det små her, Vejle og Odense Kommuner gik med, og nu breder det sig til hele landet. Det er det mest vidtgående, vi har med til endnu. Det inddrager 9-10 kommuner, 20 institutioner og tre university colleger - i Jelling, Nordjylland og på Sjælland, siger han.
Det er oplagt, at det begynder i Jelling, hvor videncentret har et nært samarbejde med pædagoguddannelsen. Der uddannes de, der i fremtiden skal ansættes i institutionerne. Men kan man også vække nysgerrighed direkte i institutionerne allerede nu?
- Vores interesse er, at der kommer partnerskaber op at stå og få dem beskrevet. Hvad synes børn, museer og pædagoger og hvad kan vi lære af det? Hvordan kan vi pirre nysgerrigheden ude i institutionen? Kan vi få mødet og fordybelsen med kulturarven til at vare noget tid, så vi giver børnene et flow og tager et opgør med usammenhængenheden, forklarer Lars Kjær.
Institutionerne får en aktivitet, museerne får gæster. Men museerne vil også gerne blive klogere, så de er opsatte på at komme ud i institutionerne bag efter for at evaluere besøget. Fordi det giver viden til at udvikle museerne, så de kommer børnene i møde og ikke fremstår som noget støvet stads for nørder. Udbytte og interesse i projektet går begge veje.
En af de nye ting i denne sammenhæng hedder æstetiske læreprocesser. Mette Nørregaard Christensen fra Historie Lab forklarer:
- De ting, der tager lang tid, er under pres i disse år. Nu prøver vi at give det en særlig opmærksomhed. Førskolebørn kan få en forforståelse af tingene. De ved med kroppen, at kælkebakken (Sydhøjen) er høj. Dét, vi lærer med kroppen, betyder meget på længere sigt.
- Man kunne godt sætte sig i selen for at skabe lidt mere æstetik rundt omkring. Det er vigtigt, hvad for rum børn er i, siger Mette Nørregaard Christensen og citerer to videnskabsfolk:
"Bag enhver erfaring er en aktiv handling", skriver John Dewey.
Merleau-Ponty siger: "Bevidsthed er ikke kun noget, der sker gennem hovedet, det kommer også gennem kroppen." Det kan "oversættes" til: Man bliver påvirket af det rum, man er i. Så hvad sker der med vore unger i betonskoler og barakbørnehaver?
Hvis ikke alt skal ende i flygtighed og it, så skal der arbejdes med langsomheden. Museer kan noget helt specielt. At være kreativ er at arbejde længe med tingene. Vi arbejder med, hvordan vi skaber den langsomme kultur, siger Lars Kjær.