Usædvanlig udstilling: Aldrig har 112 nissehuer fået så meget opmærksomhed

De fem kvinder bag palisadenisserne, Louise Thygesen, Anne-Sophie Kortholm, Karin Boeskov, Anette Ibæk Birkegaard Jensen og th. Trine Grunnet Bach, bliver introduceret til udstillingen om deres påfund på Kongernes Jelling af Morten Teilmann-Jørgensen. Foto: Mette Mørk

Usædvanlig udstilling: Aldrig har 112 nissehuer fået så meget opmærksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra spontan idé til hemmelig aktion til stor medieopmærksomhed til kulturpris til fast juletradition og nu en museumsudstilling. Palisadenissernes Venner kan tilføje endnu et kapitel til historien om det berømte stunt.

Jelling: Var det hærværk eller en sjov happening?

Da borgerne i Jelling 1. december 2013 vågnede op til synet af 112 palisadestolper iført nissehuer, var det med at finde en grimasse, der kunne passe.

Hurtigt var historien topnyheden hos lokale og regionale medier. Ja, sågar TV 2 omtalte aktionen i aftennyhederne. Og endnu hurtigere meldte spørgsmålet sig: Hvem stod bag aktionen?

"God jul. Hilsen Palisadenissernes Venner," stod der skrevet i en af nissehuerne. Det var stort set den eneste ledetråd, men samtidig havde Jelling også en overkommelig størrelse til, at det nok bare var et spørgsmål om tid, inden Palisadenissernes Venner gav sig til kende.

Alligevel gik der næsten en hel uge, inden det blev afsløret, at aktionsgruppen bestod af noget så uskyldigt som de fem lokale kvinder Karin Boeskov, Anne-Sophie Kortholm, Anette Ibæk Birkegaard Jensen, Louise Thygesen og Trine Grunnet Bach.

Vi føler os virkelig beæret over, at det, der i starten var en sjov idé, endte med at blive en juletradition ud over det sædvanlige.
Louise Thygesen, initiativtager til Palisadenissernes Venner
Første år var de fem kvinder iført elefanthue og pandelampe, da nissehuerne skulle monteres. Under aktionen råbte kvinderne
Første år var de fem kvinder iført elefanthue og pandelampe, da nissehuerne skulle monteres. Under aktionen råbte kvinderne "pebernød" for at advare hinanden, hvis der var uvedkommende i nærheden. Foto: Mette Mørk

Usædvanlig juletradition

I år er det fem år siden den berømte aktion, der startede en juletradition i byen. For siden dengang har de hvide palisadestolper fået en nissehue på toppen hvert år i december.

Og nu er Palisadenissernes Venner tilbage igen. Men denne gang i helt andre rammer i form af en udstilling på Kongernes Jelling. Hvem havde regnet med det? I hvert fald ikke aktionsgruppens medlemmer.

- Det er stort, men også lidt syret. Man bliver faktisk lidt benovet, lyder det fra Anne-Sophie Kortholm, mens hun smilende betragter udstillingen.

En udstilling i samme lokale, hvor man indtil for få uger siden kunne se smykker, mønter og andre guldfund fra Danefæ-udstillingen Guld og Vilde Dyr. Nu er de værdifulde fortidsfund erstattet af nissehuer, en elefanthue, en stige, en kartoffel og andre ting, der blev brugt under aktionen. Og naturligvis er det så vidt muligt de originale genstande, der kan opleves.

- Vi føler os virkelig beæret over, at det, der i starten var en sjov idé, endte med at blive en juletradition ud over det sædvanlige, siger Louise Thygesen, der fik idéen til palisadenisserne i forbindelse med en forældrefest på skolen.

Museet har gemt et par af de originale huser, der blæste ned i den kraftige storm første år, nisserne huserede på palisaderne. Foto: Mette Mørk
Museet har gemt et par af de originale huser, der blæste ned i den kraftige storm første år, nisserne huserede på palisaderne. Foto: Mette Mørk

Kodeord: pebernød

For kvinderne i Palisadenissernes Venner er det som at gå en tur ad mindernes allé, mens Morten Teilmann-Jørgensen, der er formidlingsansvarlig hos Kongernes Jelling, viser dem rundt i udstillingen.

Det afslører de mange anekdoter, små detaljer og utallige grin, der toner frem under rundvisningen. For eksempel brugte kvinderne kodeordet "pebernød" under aktionen, hvilket betød, at de skulle smide sig ned, hvis der var nogen i nærheden.

- Men til sidst gad vi altså ikke lægge os ned, fordi det var koldt og vådt. Det tog mere end to timer at få alle nissehuerne på plads, fortæller Karin Boeskov.

Mest af alt vidner det om en historie, der kan få et smil frem hos de fleste.

- Det har været skægt at lege med udstillingen, da det normalt kan være lidt stift på et museum. Det er i øvrigt en historie, vi plejer at fortælle under vores mere end 1000 rundvisninger om året. Den er altid et hit, og jeg tror, at mange fortæller den historie som det første, når de kommer hjem, fremfor at fortælle om Harald Blåtand, siger Morten Teilmann-Jørgensen.

Udstillingen åbner i morgen - lørdag 10. november - klokken 11, og den kører helt frem til 22. december.

Det tog et par uger for Karin Boeskov (tv.), Trine Grunnet Bach og de andre kvinder at producere de 112 nissehuer. Foto: Mette Mørk
Det tog et par uger for Karin Boeskov (tv.), Trine Grunnet Bach og de andre kvinder at producere de 112 nissehuer. Foto: Mette Mørk
Den eneste hue, der gav borgerne i Jelling en idé om, hvor det nye påfund kom fra, stod midt på Gorms Torv. Nu er det blevet en tradition, at den hvert år rykker én palisadestolpe, så den markerer, hvor mange år palisadenisserne har huseret. Foto: Mette Mørk

Et lille kig ind i den kommende udstilling på Kongernes Jelling. Foto: Mette Mørk
Et lille kig ind i den kommende udstilling på Kongernes Jelling. Foto: Mette Mørk
Udstillingen åbner 10. november på Kongernes Jelling og kører frem til 22. december. Foto: Mette Mørk
Udstillingen åbner 10. november på Kongernes Jelling og kører frem til 22. december. Foto: Mette Mørk
I al hemmelighed rykkede kvinderne bag Palisadenissernes Venner ud i mørkets ly og gennemførte aktionen natten til 1. december 2013. Foto: Mette Mørk

Annonce
Annonce