V: Vi har set butikker lukke, hvis de ikke får lov at udvide

Tre medlemmer af Vejle Byråds tekniske udvalg tog forbehold i sagen om anbefaling af en lokalplan, der gør det muligt for Rema 1000 at udvide ved at rive huset til venstre ned. Foto: Mette Mørk

V: Vi har set butikker lukke, hvis de ikke får lov at udvide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I første omgang ville kun et smalt flertal anbefale at rive et hus i Skovgade ned, så Rema 1000 kan få plads til en udvidelse.

Jelling: Politikerne i Vejle Byråds tekniske udvalg på tirsdagens møde kom med en delt anbefaling til byrådet i sagen om det historiske hus i Skovgade, som Rema 1000 vil fjerne for at udvide butikken og dens p-plads.

Flertallet på fire fra Venstre, konservative og Dansk Folkeparti anbefalede, at byrådet skal godkende lokalplanforslaget, som nedrivningen er en del af. Tre fra S og SF tog forbehold. Den endelige beslutning om planens skæbne tages af byrådet, formentlig en gang efter sommerferien.

Udvalgsformand Christoffer Aagaard Melson (V) siger:

- For mig er dilemmaet, at hvis man skulle starte forfra, så er det ikke verdens bedste placering, Rema har. Men situationen nu er, at der er kommet en ny planlov, der gør udvidelse mulig. (Udvalget havde en tilsvarende ansøgning fra Rema på Uhrhøj i Vejle, red.) Vi har set andre steder, at hvis butikkerne ikke får lov at udvide og udvikle sig, som de synes, de skal, så går der ikke ret lang tid, før de lukker. Det er rigtig træls at stå med tomme butikslokaler. Når den ligger, som den gør, er vi efter min mening nødt til at give tilladelsen. Men det gør indtryk, at der er en del borgere, der protesterer mod nedrivning af nabohuset. Høringen er ikke nogen skueproces. Der er allerede kommet nogle ændringer i lokalplanforslaget, og et flertal i byrådet kan stadig sige nej til hele planen.

Vi har set andre steder, at hvis butikkerne ikke får lov at udvide og udvikle sig, som de synes, de skal, så går der ikke ret lang tid, før de lukker. Det er rigtig træls at stå med tomme butikslokaler. Når den ligger, som den gør, er vi efter min mening nødt til at give tilladelsen. Men det gør indtryk, at der er en del borgere, der protesterer mod nedrivning af nabohuset.
Christoffer Aagaard Melson

S: Hellere udvidelse i vestby

Socialdemokraten Alex Vejby Nielsen siger om grunden til, at de to socialdemokrater tog forbehold:

- Jeg er skeptisk, fordi jeg synes, den nuværende lokalplan er rigtig god. Den lagde op til, at det skulle være en dagligvare for den del af byen. Vi synes også, der er røget huse nok i Jelling. Desuden kan man være betænkelig ved trafikken. Den bliver i hvert fald ikke mindre ved en udvidelse af butikken.

Alex Vejby Nielsen tilføjer, at han helt grundlæggende hellere vil have en udvidelse af dagligvarehandelen i den anden ende af byen, hvor de fleste bor.

SF: Der kom nye oplysninger

SF's Morten Kristensen siger ligeledes, at der skal en ekstra drøftelse til i byrådsgruppen.

- Vi fik nye oplysninger tirsdag morgen om huset. Jeg vil godt lige have drøftet med de andre, om det er noget, vi skal tage hensyn til. Sagen løber ikke nogen vegne. Jeg spørger altid ind til nedrivninger. Det er kun den tidligere Vejle Kommune, der har et atlas over bevaringsværdige bygninger, siger han.

Byggemulighed fjernes

Den nuværende lokalplan for området giver mulighed for at bygge fire boliger i området syd for Rema 1000. Den mulighed forsvinder, hvis den nye plan vedtages. Kommunen siger, at der ikke har været interesse for at bygge husene.

Blandt de ændringer, som høringssvarene har givet, er, at p-pladsen sænkes, at der skal ske afskærmning mod lygtelys fra biler på p-pladsen, og Rema 1000 har lovet, at leverandører, der ofte kommer i nattetimerne får besked på, at de ikke skal køre op fortove, tæt på huse eller spille høj musik i forbindelse med varelevering.

Rema 1000-butikken i Jelling er næsten 12 år gammel.

V: Vi har set butikker lukke, hvis de ikke får lov at udvide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce