Vaffelhus har nyheder klar til påsken

Sandra Hammer Hermansen, indehaver af Vaffel & Pandekagehuset i Gormsgade, har blandt andet drys af karameliserede popcorn, røde vafler med hindbærsmag og en ny terrasse klar til påsken. Foto: Mette Mørk

Vaffelhus har nyheder klar til påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vaffel & Pandekagehuset i Gormsgade er til påsken klar med både soft ice, sorte og røde vafler samt en helt ny terrasse.

Jelling: Påsken banker på døren, og det samme gør de mere forårsvenlige temperaturer. Det skal udnyttes i Vaffel & Pandekagehuset i Jelling, så her er man ved at gøre en ny terrasse færdig, så gæster kan sidde i ro og mag - og i hyggelige omgivelser - med deres soft ice eller madpandekager.

Indehaveren af Vaffel & Pandekagehuset, Sandra Hammer Hermansen, kan blandt andet fortælle, hvordan der skal være loungehjørne i den ene ende og mulighed for at smage på og dufte til diverse krydderurter og lignende.

- Jeg har jo en kæmpestor køkkenhave derhjemme, som jeg gerne vil bringe lidt i spil her på terrassen, når jeg nu allerede bruger ting derfra i køkkenet, siger Sandra Hammer Hermansen.

Hun kalder sin udlejer for "verdens bedste", fordi han har brugt en masse timer i februar og marts på at gøre klar til terrassen. De sidste ting mangler stadig, men den skal nok blive klar til påsken.

Sandra Hammer Hermansen overtog stedet 1. december, og hun er meget glad for den opbakning, Jelling har vist hende. Foto: Mette Mørk
Sandra Hammer Hermansen overtog stedet 1. december, og hun er meget glad for den opbakning, Jelling har vist hende. Foto: Mette Mørk

Popcorn og tyggegummi-smag

Indenfor i køkkenet skal soft ice-maskinen også snart på plads, så gæsterne kan få sådan en i de kommende ferie- og helligdage. Her er der sket en del opgraderinger, så Sandra Hammer Hermansen kan tilbyde noget nyt og lækkert.

- Vi vil gerne gøre noget ekstra og give folk en anden oplevelse end de sædvanlige is, vafler og pandekager. Vi har blandt andet fået ni forskellige slags drys, hvor den ene er karameliserede popcorn, som bliver knust og drysset på, siger hun.

Derudover kan man få topping med glimmer og tyggegummi-smag, som forventes at blive en favorit blandt børnene, og de belgiske vafler vil man kunne få i en sort eller rød udgave - sidstnævnte er med hindbærsmag. Desuden har Sandra Hammer Hermansen fået en ny stikkelsbærsirup ind, som er tiltænkt de belgiske vafler.

Vaffel & Pandekagehuset er klar med soft ice og terrasse fra på lørdag, og i påsken er åbningstiderne udvidet, så den hedder klokken 11 til 20 alle dage.

Vaffelhus har nyheder klar til påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce