Varmeværk tæt på kommunegaranti på 7,3 millioner kroner

Jelling Varmeværk satte i 2016 hele 15.000 kvadratmeter solvarmeanlæg op - nu vil de udvide med yderligere 4800 kvadratmeter. Arkivfoto: Mette Mørk

Varmeværk tæt på kommunegaranti på 7,3 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling Varmeværk har søgt om en kommunegaranti på 7,3 millioner kroner i forbindelse med en udvidelse af et solvarmeanlæg. Økonomiudvalget har godkendt kommunegarantien, der nu skal i byrådet.

Vejle: Jelling Varmeværk skal udvide sit solvarmeanlæg med 4800 kvadratmeter, så det bliver en tredjedel større. Det er selvfølgelig ikke gratis, og for at kunne optage et billigere lån har varmeværket anmodet Vejle Kommune om en kommunegaranti.

Anmodningen er blevet behandlet i økonomiudvalget, og her blev den godkendt uden de store problemer, fortæller Dan Arnløv Jørgensen (C), der er 1. viceborgmester og næstformand i økonomiudvalget.

Han begrunder godkendelsen med, at kommunens budgetafdeling ikke havde indvendinger, og at Jelling Varmeværks projekt på alle punkter ser ud til at være fornuftigt.

- Solen skinner altid i Jelling, lyder den kække kommentar fra Dan Arnløv Jørgensen, der uddyber med, at kommunen også har en sund økonomi, når det kommer til muligheden for at kunne stille kommunegarantier.

- Vi kan garantistille for flere hundrede millioner kroner. Skal vi indfrie det hele, vil vi selvfølgelig blive presset, men det er usandsynligt, at det hele går bankerot, siger han.

Sådan så det ud, da Jelling Varmeværk i 2016 satte første del af deres solvarmeanlæg op. Arkivfoto: Mette Mørk
Sådan så det ud, da Jelling Varmeværk i 2016 satte første del af deres solvarmeanlæg op. Arkivfoto: Mette Mørk

Skal godkendes i byrådet

Jelling Varmeværk fik i sommer godkendt projektforslaget til udvidelsen af solvarmeanlægget i natur- og miljøudvalget. Projektet viser et samfundsøkonomisk overskud ved etablering af udvidelsen frem for at fortsætte den nuværende drift på 2,4 millioner kroner.

Økonomiudvalgets godkendelse af kommunegarantien skal lige en tur forbi byrådet, inden den er endelig godkendt.

- Det vil overraske mig, hvis den ikke bliver godkendt i byrådet, siger Dan Arnløv Jørgensen, der ikke regner med at bruge mange minutter på det til næste byrådsmøde.

Varmeværk tæt på kommunegaranti på 7,3 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce