50 kaniner hoppede over kunst på Vejle Kunstmuseum

Danmarks Kaninavlerforening har omkring 50 medlemmer i Horsens, mens 26 er medlem i afdelingen i Vejle. Foreningen beskæftiger sig både med kaninhop og kaninudstilling. Foto: Mette Mørk

50 kaniner hoppede over kunst på Vejle Kunstmuseum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang var kaniner fra Dansk Kaninavlerforening Vejle og Horsens til stævne på et museum. Her hoppede de over en række kunstværker af Kasper Hesselbjerg som en del af udstillingsrækken Partners.

Vejle: En kaffekop, en spegepølse og en reje og 50 kaniner i hop. Eller med andre ord: Et møde mellem kunst og forening.

Kaninen Hundi ført i snor af 14-årige Sofie Stubben Brun fra Vejle hopper over både kaffekop og spegepølse.

- Nul fejl, lyder det fra dommerbordet, da Hundi er færdig på banen.

Mandag var kaniner og deres trænere fra Dansk Kaninavlerforening Horsens og Vejle samlet på Vejle Kunstmuseum. Kunstner Kasper Hesselbjerg har skabt springene.

- Normalt er vi i haller, ridehuse og udenfor på græsarealer, og det er første gang, vi er på et museum. Det er ret sjovt, siger Charlotte Elleby, kasserer i Vejle og Omegns Kaninavlerforening.

Arrangementet er en del af udstillingen Partners, hvor syv foreninger og syv kunstnere samarbejder.

Kunstnere og foreninger mødes
Kunstner Kasper Hesselbjerg havde skabt de forhindringer, som kaninerne fra Danmarks Kaninavlerforening skulle hoppe over.

Forestillingen var en del af VejleMuseernes udstillingsrække "Partners".

Syv foreninger og syv kunstnere arbejder sammen om et værk frem til den 15. september 2019.

De syv partnerskaber er: Kristoffer Ørum + Vitar Horsens Rollespilslaug, Regitze Engelsborg Karlsen + Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, Sofie Amalie Klougart + Dansk Ornitologisk forening, Sydøstjylland, Alex Mørch + Bokseforeningen BK Nørremarken, Kasper Hesselbjerg + Danmarks Kaninavlerforening, Horsens, Jens og Morten + Vejle Svæveflyveklub, Nike Åkerberg og Hanna Una Holmquist + Vejle Gymnastikforening.
Museumsinspektør Pernille Rom Bruun fik idéen til Partners. Frivillige medlemmer fra de syv foreninger mødes på Vejle Museum for at debattere, dele og dyrke deres fællesskab.  Foto: Mette Mørk
Museumsinspektør Pernille Rom Bruun fik idéen til Partners. Frivillige medlemmer fra de syv foreninger mødes på Vejle Museum for at debattere, dele og dyrke deres fællesskab. Foto: Mette Mørk

Foreningsdanmark

Det var museumsinspektør Pernille Rom Bruun, som fik idéen til at parre foreninger med kunstnere. Hun blev inspireret af, at omkring halvdelen af danskerne er medlem af en forening.

- Det er i foreningerne, at livet leves. At være medlem af en forening giver både indhold og mening, men trods det ved vi ikke meget om, hvad der sker derude, siger Pernille Rom Bruun.

Ofte beskæftiger kunsten sig med de store emner som globalisering, klima og minoriteter, men museuminspektøren så det som en udfordring at hive kunsten ud til det sted, hvor danskerne er: Foreningerne.

- Idéen er at få skabt udstilling, som involverer lokalbefolkningen, og give kunst funktion og gøre det jordnært. Kunstnerne har som en del af Partners været på feltarbejde i foreningerne, hvor de lært om de forskellige interesser, fortæller hun.

Kunstner Kasper Hesselbjerg har også besøgt kaninavlerforeningerne for at lære om de spring, kaninerne dyster i.

Sofie Stubben Brun fra Vejle stillede op med to kaniner til konkurrencen. Hundi klarede sig gennem banen uden at rive en pind ned. Kaninerne er ofte avlet til kaninhop, og modsat kælekaniner er de mere nysgerrige og energiske, fortæller Charlotte Elleby, Vejle og Omegns Kaninavlerforening. Foto: Mette Mørk
Sofie Stubben Brun fra Vejle stillede op med to kaniner til konkurrencen. Hundi klarede sig gennem banen uden at rive en pind ned. Kaninerne er ofte avlet til kaninhop, og modsat kælekaniner er de mere nysgerrige og energiske, fortæller Charlotte Elleby, Vejle og Omegns Kaninavlerforening. Foto: Mette Mørk

Flere kaninhoppere

Samarbejdet mellem kunstner og forening skal sideløbende åbne døre for, at flere interesserer sig for kunst samtidig med, at det viser mange forskellige interesser, som samler.

14-årige Sofie Stubben Brun begyndte selv med en kælekanin, før hun fik øjnene op for sporten kaninhop.

- Jeg så et par videoer på Youtube om kaninhop, og så begyndte jeg at træne med min kanin. Vi mødes hver torsdag i Horsens sammen med andre kaninhoppere, hvor vi øver hop, fortæller Sofie Stubben Brun.

Næste arrangement i udstillingsrækken Partners er et foredrag torsdag klokken 19 med fuglefotograf Erik Borch, som giver fif til at knipse billeder af Danmarks fugleliv. Det er gratis at deltage.

De fysiske kunstværker fra mødet mellem kunstner og forening kan opleves på Vejle Kunstmuseum frem til den 15. september.

Kaninerne dyster i forskellige discipliner. Med højdehop gælder det om at hoppe højest. Her er verdensrekorden på 105 centimeter. Det blev sprunget af Snöflingans Majesty Of Night fra Sverige. Foto: Mette Mørk
Kaninerne dyster i forskellige discipliner. Med højdehop gælder det om at hoppe højest. Her er verdensrekorden på 105 centimeter. Det blev sprunget af Snöflingans Majesty Of Night fra Sverige. Foto: Mette Mørk

50 kaniner hoppede over kunst på Vejle Kunstmuseum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce