60 år efter premieren: West Side Story er stadig en fantastisk musical

"I Feel Pretty"-scenen fra den første opsætning af "West Side Story" tilbage i 1957. Fra venstre der det Elizabeth Taylor (Francesca), Carmen Gutierrez (Teresita), Marilyn Cooper (Rosalia) og Carol Lawrence (Maria). Arkivfoto

60 år efter premieren: West Side Story er stadig en fantastisk musical

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Aarhus Teater fredag 23. marts lader tæppet gå til en nyopsætning af den banebrydende musical, har Niels Søren Hansen sat sit præg på musikken - i stor respekt for Leonard Bernstein.

Kompliceret opgave

Ærefrygt. Ordet ligger lige for, når man taler med pianist Niels Søren Hansen om, hvordan det er at træde ind i det musikalske maskinrum bag "West Side Story".

Fredag 23. marts har Aarhus Teater premiere på en nyopsætning af den ikoniske musical, der tilbage i 1957 satte helt nye normer for, hvad man kan og må. Et nybrud, der ikke mindst skyldes Leonard Bernstein.

Niels Søren Hansen stod så at sige foran døren til den amerikanske komponists værksted, da han for et års tid siden af Aarhus Teater blev bedt om at tage vare på musikken.

Indenfor ventede bl.a. en udfordring med at omarrangere musikken, som Bernstein skrev til et Broadway-orkester med omkring 26 musikere, til et setup i Aarhus med kun 12 musikere, der under forestillingerne vil blive ledet af kapelmester Henrik Svenning.

For mig har det været lærerigt at komme helt tæt på en mester som Bernstein og blive fortrolig med, hvordan han tænkte. Det har udvidet min indsigt i, hvad man kan bruge et orkester til.
Niels Søren Hansen
West Side Story på Aarhus Teater
Aarhus Teater har premiere på "West Side Story" fredag 23. marts, og musicalen spiller til 16. maj.Opsætningen sker i samarbejde med Aalborg Teater, som tager over fra 30. august til 13. oktober.

Iscenesættelsen er lagt i hænderne på Rune David Grue. Oversættelse: Kasper Hoff og Mathias Flint. Scenografi og kostumedesign: Karin Gille. Koreografi: Rene Vinther. Musikalske arrangementer: Niels Søren Hansen. Kapelmester: Henrik Svenning.

Medvirkende er bl.a. Isabel Schwartzbach, Mathias Flint, Jacob Madsen Kvols, Lise Koefoed, Simon Mathew, Mathias Sprogøe Fletting, Ashok Peter Pramanik, Christian Collenburg, Mikkel Becker Hilgart og Sofie Torp.

Interessen for musicalen har været stor, og mange af forestillingerne i Aarhus nærmer sig udsolgt.

Ingen lette løsninger

Arbejdet har bragt 58-årige Niels Søren Hansen - i det daglige bare Søren - helt tæt på sin amerikanske kollega, og han anerkender i høj grad den melodiske åre, som betød, at Leonard Bernstein kunne sætte noder sammen til de iørefaldende sange, der kendetegner "West Side Story".

- Men samtidig havde Bernstein en klassisk baggrund. Han skrev i 1950'erne avantgardistisk klassisk musik. Og han vælger aldrig de lette løsninger. Derfor er "West Side Story" karakteriseret ved lige dele stor enkelhed og stor kompleksitet, forklarer Søren Hansen.

Det kommer bl.a. til udtryk i, at mens mere traditionelle musicals i sine sange typisk opererer med én melodi, som understøttes af orkestret, har Bernstein nogle steder tre melodier, der kører samtidig, og som hver for sig understøttes af andre instrumenter.

- Der er rigtigt mange lag, og for mig har ambitionen været, at ingen af elementerne må gå tabt, selv om jeg arbejder med et mindre orkester, siger Søren Hansen og lægger ikke skjul på, at opgaven udviklede sig til "den mest komplicerede, jeg har stået med som arrangør".

Bernstein om West Side Story
I forbindelse med premieren på "West Side Story" tilbage i 1957 udgav Leonard Bernstein nogle af sine notater om den otte og et halvt år lange tilblivelsesproces. Her er nogle uddrag:New York 6. januar 1949: Jerome (Robbins, forestillingen koreograf, red.) ringede i dag med en herlig idé: en moderne version af "Romeo og Julie", sat op i slummen ved påsketid. Følelserne er på højkant mellem jøder og katolikker. Julie er jødisk. Slagsmål i gaderne, dobbelt død - det passer sammen. Men det er mindre vigtigt end den overordnede idé om en musical, der fortæller en tragisk historie i musicalens opsætning - og kun med musicalens virkemidler. Vil det blive en succes? Hidtil er det ikke sket i vores land. Jeg er spændt...

Columbus, Ohio, 15. april 1949: Har lige fået skitserne til de første fire scener. Rigtigt meget godt. Men det her er ikke nogen måde at arbejde på: Mig på denne lange tur som dirigent, Arthur (Laurents, forfatter til bogen bag forestillingen, red.) farer mellem New York og Hollywood. Måske skal vi vente, til vi kan få sammenhængende tid til projektet.

New York 7. juni 1955: Jerome har ikke givet op. Seks år med udsættelser betyder ikke noget for ham. Jeg er også stadig spændt. Måske kan jeg planlægge at give det kommende år til "Romeo".

Beverly Hills, 25. august 1955: Havde en fin, lang session med Arthur. Vi har opgivet hele den jødisk-katolske præmis og er kommet frem til det, jeg tror på er rigtigt: to teenage-bander som de stridende parter, den ene nyligt ankomne puertoricanere, den anden "amerikanere", som de kalder sig. Pludselig kommer det hele til live. Jeg hører rytmer og puls, og - som det vigtigste - jeg kan næsten føle formen.

New York 14. november 1955: En ung tekstforfatter, Stephen Sondheim, kom og sang nogle af sine sange for os. Sikke et talent! Jeg tror, han er ideel for projektet.

New York 17. marts 1956: Andre opgaver betyder, at vi igen må udsætte "Romeo" et år. Måske er det også det bedste. Det er så problematisk et stykke, at det vil vinde ved at få ventetid. Det væsentligste problem: at trække den fine linje mellem opera og Broadway, mellem realisme og poesi, ballet og "bare dans", abstrakt og repræsentativt. At undgå at blive for belærende. Linjen er der, men den er meget tynd, og sommetider skal man kigge grundigt for at opdage den.

New York 1. februar 1957: Slut med at dirigere, tilbage til "Romeo". Fra nu af skal ingenting forstyrre projektet. Det går for godt til igen at lade det falde.

New York 8. juli 1957: Prøver. Smukke skitser til kulisser, betagende skitser til kostumer. Jeg kan næsten ikke tro det - 40 unge er i gang deroppe på scenen. Det lyder himmelsk.

Washington 20. august 1957: Premiere-aftenen var akkurat, som vi havde drømt om. Alle overvejelserne og kvalerne og udsættelserne og om-om-om-skrivninger viser sig at være det hele værd. Lige meget om det økonomisk bliver en succes, er jeg nu overbevist om, at alt det, vi drømte om i alle disse år, er muligt; for dér står denne tragiske historie med et tema så grundlæggende som kærlighed kontra had, med død og raceproblemer og unge skuespillere og "seriøs" musik og komplicerede dansetrin - og det hang sammen for publikum og kritikere. Jeg lo og græd, som om jeg aldrig før havde set eller hørt det.

Så meget Bernstein som muligt

De nye arrangementer er ikke forsøg på at omtolke Leonard Bernsteins partitur.

- Jeg skal med de muligheder, vi har på Aarhus Teater, prøve at få det hele til at lyde så meget af Bernstein som muligt, siger Søren Hansen.

Og som lægmand spørger man selvfølgelig om, hvordan det rent praktisk lader sig gøre at gå fra et Broadways-orkesters typisk 26 musikere til de bare 12 i Aarhus. For nok har Søren Hansen selv kunnet vælge besætningen, men...

- I et større orkester holder nogle af musikerne ofte pause i lange afsnit, forklarer den 58-årige arrangør. Med kun 12 musikere må de i meget højere grad hjælpe hinanden. De 12 spiller alle næsten hele tiden, og nok må jeg nogle steder leve med en lidt tyndere klang, men det lykkes faktisk at skabe en fyldigere lyd, end man umiddelbart venter.

West Side Story
I dag er ingen i tvivl: Snakker vi musical-evergreens, hører "West Side Story" til blandt dem. En gribende kærlighedshistorie med en tragisk slutning. Sange, som går lige i hjertet. Danse-optrin, der tilbage i 1957 satte nye normer.Og hvis du tror, det hele kom med et fingerknips, tager du grundigt fejl. Fra den første idé til premieren gik det meste af et årti, og flere gange undervejs så det hele ud til at kuldsejle.

Forslaget om en moderne musical-udgave af Shakespeares klassiske skuespil "Romeo og Julie" kom fra koreografen Jerome Robbins, som i januar 1949 forelagde sine tanker for en af tidens førende komponister, Leonard Bernstein.

De følgende år arbejdede de ind mellem andre opgaver med projektet. De fik handlingen på plads: to konkurrerende bander, The Jets og The Sharks, i New Yorks Upper West Side. Tony, som har sine venner blandt The Jets, forelsker sig stormende i Maria, søster til lederen af The Sharks. Følelserne er gengældte, men rivaliseringen mellem banderne står i vejen, og i det afsluttende opgør bliver Tony dræbt.

Jerome Robbins og Leonard Bernstein fik en uvurdelig makker, da tekstforfatteren Stephen Sondheim i efteråret 1955 sluttede sig til. Han skrev fra udkastene til dialog teksterne til de sange, alle i dag forbinder med "West Side Story", bl.a. "Maria", "America", "Tonight" og "I Feel Pretty".

I efteråret 1956 var musicalen næsten færdig. Til opsætningen valgte producenterne Robert E. Griffith og Harold Prince at satse på et hold af unge og ukendte skuespillere. Det havde sine vanskeligheder, for de medvirkende skulle klare både at spille skuespil, synge og danse. Men projektet lykkedes. Premieren 26. september 1957 på Winter Garden Theatre resulterede i strålende anmeldelser, og "West Side Story" spillede 732 gange, inden forestillingen blev sendt på turné.

I 1961 fulgte en filmatisering, som fyldte biografer verden over, ligesom teatre i mange lande satte musicalen op - og stadig gør det. Det gælder bl.a. Aarhus Teater, som med den aktuelle forestilling for anden gang sætter "West Side Story" på plakaten - første gang var i 1979-1980.

Ambitionerne i orden

Det "hemmelige våben" er et moderne keyboard - en mulighed, Bernstein ikke havde.

- På nutidens keyboards kan man i princippet lave al musikken, men det vil blive en bleg afskygning. Man vil virkelig mangle den direkte lyd af akustiske instrumenter. Derfor skal keyboardet ligge under de andre instrumenter og skabe fyld bag dem, forklarer Søren Hansen om sine valg.

Alt sammen i stor respekt for Bernstein og det øvrige hold bag "West Side Story".

- De havde virkelig ambitionerne i orden, mener Søren Hansen. Uden jeg skal gøre mig klog på, hvad de var igennem, ligger her måske en del af forklaringen på, at det tog så lang tid at skrive musicalen. De sagde ikke: Ok, nu er det godt nok. De ventede, til deres værk fungerede på alle fronter. De var avantgardister på musicalens vegne og skabte et banebrydende værk, som samtidig har populærkulturen i sig. Det er derfor, "West Side Story" stadig - 60 år efter premieren - er en fantastisk musical.

Hør "Tonight" med Carol Lawrence og Larry Kert fra 1957-opsætningen af "West Side Story"

60 år efter premieren: West Side Story er stadig en fantastisk musical

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce