Action: Én stor ultravoldelig familie

Praktikperioden hos X-Men går lidt skævt, så den småpsykotiske, voldelige helt Deadpool forsøger, at samle sin egen superheltegruppe, X-Force, hvilket i "Deadpool 2" fører til et af filmhistoriens mere kiksede jobinterviews. Her er det T.J. Miller og en maskeret Ryan Reynolds, der vurderer de kommende helte. Foto: Nordisk Film

Action: Én stor ultravoldelig familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

David Leitchs tegneseriefilmatisering former Marvels evige fortælling om superheltetruppen som familieenhed til et brutalt og selvironisk metagenrestykke. Der er kulørt splatter, nørdet indforståethed og penisvittigheder ad libitum.

Film: Efter tabet af kæresten Vanessa og slut på udsigten til en familieforøgelse har lejesoldaten Wade ikke længere noget at leve for. Et mislykket selvmordsforsøg på toppen af 1000 liter raketbrændstof sender ham i armene på superheltegruppen X-Men. Hvor han, trods sin uregerlige natur, bydes velkommen og tilbydes en praktikplads.

Praktikperioden ender brat med en enkeltbillet til fængslet Fryseboksen, hvor regeringen placerer de mutanter, de ikke kan kontrollere. Her ser Wade muligheden for soning ved at beskytte en omsorgssvigtet dreng med superkræfter mod den tidsrejsende mutant Cable, der ønsker at gøre kort proces med den forvirrede knægt.

Tegneseriegiganten Marvels figurer har et urokkeligt fundament i det menneskelige. Gennem årtier har selskabet forstået, at det at fortælle historier om helte med overnaturlige evner lige så meget handler om at spejle det menneskelige og den samtid, serierne er skabt i.

Siden Marvel i 60'erne for alvor fik vind i de kulørte sider har de vist, at hverdagssysler og livets små og store benspænd gik fornemt hånd i hånd med historier om at redde verden mod mørke kræfter. Det gav os noget, vi kunne relatere til. Kernefamiliens op- og nedture fyldte meget i 60'erne, så det var oplagt at familieagtige superheltegrupper som "Fantastic Four", "The Avengers" og "X-Men" fandt plads i Marvels repertoire og hurtigt blev læserfavoritter.

Flashforward til nutiden, hvor James Mangolds forrygende "Logan" har sat en slags gravsten over den oprindelige "X-Men"-trup, mens Bryan Singers "X-Men: Apocalypse" fastholder, at superheltegrupperne i en uendelig cyklus vil forgå og genopstå, når der er behov for det.

En af de nye spændende helte i David Leitchs
En af de nye spændende helte i David Leitchs "Deadpool 2" er Domino (Zazie Beetz), hvis særlige egenskab er, at hun er helt utrolig heldig. Er held overhovedet en superevne, spørger Deadpool skeptisk. Foto: Nordisk Film

Heldigvis infantil

Undergang og genopstandelse går også hånd i hånd i David Leitchs vittige, veloplagte og vildt brutale "Deadpool 2", der samler resterne af "X-Men"-familien op omkring den mest usandsynlige leder, man kan forestille sig.

Den tidligere lejesoldat Wade, der gennem uhyrlige medicinske eksperimenter har fået kickstartet sine mutantegenskaber. Ikke alene er Wade, også kendt som Deadpool, en ustoppelig kampmaskine, men stort set usårlig og regenererer tabt blod, væv og lemmer på rekordtid. Desværre synes hans morbide, infantile humor også mangedoblet sammen med mutantevnerne.

Eller heldigvis skulle man måske sige. For det er den mærkværdige, lidt skamfulde, sammenrøring af grænseoverskridende galgenhumor, ultravold og en næsten overdreven intertekstualitet, hvor værket frækt kaster om sig med referencer og forbinder beslægtede værker og popkultur ind og ud af sin egen åbne fiktion, der gør "Deadpool"-universet til noget helt særligt. Og Marvel-fortællingernes skøreste forgrening.

Hvis selskabets fjollede, men voldsomt fornøjelige værker om "Guardians of the Galaxy" rokkede ved fiktionens omsluttende mure, så må man sige, at Tim Millers "Deadpool" og Leitchs "Deadpool 2" målrettet river dem ned og viser en Marvel-verden, hvor alt er muligt. Og tilladt. Både hvad angår ekstrem voldsfascination, penisvittigheder og veloplagt, nørdet pingpong med biografgængeren, når det handler om at få os til at lege med på popkulturreferencerne.

Er det lige ved at være for meget af det gode? Af sjofelhed, indforståethed og provokerende voldsfetichisme?

Måske, men heldigvis har "Deadpool 2" også et solidt fundament i fortællingen om manden, der har mistet den familie, han så brændende ønskede sig, men med de sidste rester af X-Men-heltene og den omsorgssvigtede, destruktive dreng, der måske kan ledes på rette spor, formår at finde en slags healende familieenhed.

En erstatningsfamilie for de svigtede, de udstødte og dem, der ikke rigtig passer ind nogen steder.

"Deadpool 2"

Action, amerikansk, 119 minutter, tilladt over 15 år.

Action: Én stor ultravoldelig familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce