Arkitekt om herregård: Pedersholm trænger til en familie med penge

25 årige Line Kriegbaum Andersen er nyuddannet arkitekt. Hun byggede sit afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus på Pedersholms tomme bygninger i Vejle. Foto: Ludvig Dittmann

Arkitekt om herregård: Pedersholm trænger til en familie med penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pedersholm har været emnet for Line Kriegbaum Andersens eksamen som arkitekt. Hun mener, at hovedbygningen og dens park er meget bevaringsværdig. Men hun knurrer over, at kommunen for et par årtier siden byggede så tæt på.

Vejle: - Det er svært at forstå, at så smukt et hus så nær Vejle har stået tomt så længe. Med den beliggenhed. Du kan gå lige fra huset gennem en fredet skov og se vand.

Da Line Kriegbaum Andersen skulle tage sin eksamen fra Arkitektskolen Aarhus, valgte hun at arbejde med Pedersholm herregård. Lidt tilfældigt blev hendes opmærksomhed henledt på en mæglerannonce for bygningerne, der har stået til salg i 11 år. Det passede med, at hun i forvejen var betaget af herregårdsarkitektur.

- Jeg har altid haft stor interesse for kulturarv og arkitektur. Jeg har overvejet historie og måske konservering, men arkitekturen har altid været det, jeg syntes var mest interessant. Jeg tror, det kommer af, at min morfar havde en gammel gård i Hadsten, der pludselig blev revet ned. Jeg har altid gerne ville være kulturforkæmper. Husene er vigtige i bybilledet. Vi skal respektere og forstå fortiden for at kunne bygge på nutiden. Moderne etagebyggerier klaskes op med betonelementer med en tilfældig mursten udenom, siger Line Kriegbaum med et minespil, der signalerer "ikke godt nok".

Det er svært at forstå, at så smukt et hus så nær Vejle har stået tomt så længe.
Line Kriegbaum Andersen
Pedersholm historie kort
Herregården Pedersholms historie er ikke ret godt kendt. Navnet Pedersholm kan følges tilbage til omkring 1765, men der har ligget gård på stedet helt tilbage i Middelalderen.

I 13-1400-tallet var den ladegård til Vejleborgen Rosborg, som lå nede i "sumpen", syd vest for Rosborg Gymnasium, helt nede ved nordbrinken af Vejle Å's nuværende forløb. Der er sti til stedet.

1572 lægger kong Frederik den Anden gården til Vejle By mod en årlig skat på en tønder smør. Gården kaldes da Ladegård, og kongen forbeholder sig retten til engene, der bruges af Koldinghus.

1718 køber kronen (staten) gården tilbage.

1765 sælges store dele af de offentlige ejendomme. Køber Peder Terkelsen giver ejendommen sit navn - Pedersholm.

1770 bygges den nuværende hovedbygning. Det er samme år, som den handles. Det er ikke helt sikkert, om det er sælger eller den nye ejer, Johan Meden, der er bygherre. Eller om han har overtaget et i gangværende projekt ved den forrige ejers død.

Gården har haft 28 ejere på 244 år. Den størrelse har varieret meget. Den var på 51 tønder hartkorn i 1767, 5 tønder hartkorn i 1814 og 29 i 1885.

1928 En af dem, der har ejet Pedersholm længst er Kristian Skou, der i 30 år havde den frem til 1958.

1838 Bygningen fredes i klasse B.

1996 Trods protester fra beboere og fredningsmyndigheder opfører Vejle Kommune seniorboliger få meter fra Pedersholm.

2008 Pedersholm sættes til salg af ejeren, auktionsvirksomheden Bruun Rasmussen. Stedet er fortsat til salg.
Ifølge Line Kriegbaum Andersen har Pedersholms bygninger stået tomme i 11 år. Naturen sniger sig ind på den 250 år gamle hovedbygning. Foto: Ludvig Dittmann
Ifølge Line Kriegbaum Andersen har Pedersholms bygninger stået tomme i 11 år. Naturen sniger sig ind på den 250 år gamle hovedbygning. Foto: Ludvig Dittmann

Vejleborgens efterfølger

Hun har samlet Pedersholms historie, hvilket ikke er helt enkelt. Kun lidt er bevaret og tilmed temmelig spredt. Det kan skyldes, at Pedersholm er en aflægger af noget større, nemlig Rosborg, den ene af Vejle to gamle borge. Pedersholm er "bare" en ladegård, og selv om der er svage spor af den tilbage til rundt 1400, så begynder dens eget liv først for alvor i 1765, da kongen holder udsalg og Peder Terkelsen køber den. Han ejer den kun fem år frem til sin død i 1770, mens hans fornavn har hængt ved lige siden.

Før 1900 gik dens skovindrammede jorder på skråningen mellem Koldingvej i øst og Ribe Landevej i vest. Grænserne mod nord og syd var Vejle Å og Højen Bæk. Sådan en ejendom så tæt på en by vil næsten altid ende som parcelhuskvarter. Her er det grupperet om Pedersholms Allé, der er det perfekte vejnavn. Især den østlige del, som virkelig er gårdens allé fra Koldingvej ind til gården. Man kan endnu se de to rækker af træer i haveanlægget øst for hovedbygningen.

- Det er en utroligt velproportioneret facade på et hus med store herligheder omkring sig, når det gælder beliggenhed, fortæller Line Kriegbaum Andersen.

Arkitekter ser på Vejle
Årets "høst" af nye arkitekter fra arkitektskolen i Aarhus blev sluppet løs op til sommerferien. Deres eksamensopgaver er konkrete projekter rundt i landet.

Tre af dem er fra Vejle, og dem præsenterer Vejle Amts Folkeblad i dag og de kommende to uger.

De to første artikler i serien handler om Pedersholms herregårdsbygninger og den tredje om godsbanegården.
Pedersholms hovedbygning er fra cirka 1770, trappen til parken er dog lidt nyere. Foto: Ludvig Dittmann
Pedersholms hovedbygning er fra cirka 1770, trappen til parken er dog lidt nyere. Foto: Ludvig Dittmann

Fine forbindelse

Man mener, huset er bygget i 1770 af arkitekt Anders Christian Kruuse. Han er interessant, fordi han er elev af en af de store arkitekter, der har virket i Danmark: Franske Nicolas-Henri Jardin, der stod bag blandt andet Amalienborg, Marmorkirken og Bernstorff Slot.

I sit arbejde med Pedersholm har Line Kriegbaum Andersen gennemgået bygningerne for at finde de forskellige lag af arkitektur. Det er nærmest en form for arkæologi. Derved finder man ud af, hvad der er værd at bevare. Pedersholm har betydelige kvaliteter at byde på, særligt i hovedbygningen, hvis rumdeling er stort set intakt. Og da en tidligere ejer lavede "uheldige" ændringer, var han dog klog nok til at deponere de udtagne døre og paneler på loftet, så man kan viske fejlskuddene ud. Hvis man vil.

Rækken af stuer i Pedersholms hovedbygning som den ser ud nu. Illustration: Line Kriegbaum Andersen
Rækken af stuer i Pedersholms hovedbygning som den ser ud nu. Illustration: Line Kriegbaum Andersen

Magten brudt

Den nyudklækkede arkitekt understreger dog, at hun ikke bare vil føre alting tilbage til, som det var en gang. Der skal eksempelvis ikke etableres das i gården igen.

- Jeg prøver ikke at genskabe stedet. Jeg forsøger at skabe en stemning ved at lære noget af det gamle. Det skal være i ånd som det gamle, siger hun. Blandt elementer, der skal værnes, er vinduerne. De er småsprossede af den simple årsag, at kongen havde monopol på store ruder, bemærker hun.

- Gamle vinduer er vigtige. Det ødelægger sjælen i bygningen at tage vinduerne fra den. Gamle vinduer giver en helt anden stemning, og det er dét, man betaler for.

Stedets ånd er naturligvis magt. Det er den eneste grund til at bygge sådan et hus. Men nogle ændringer har spoleret noget af det oprindelige magtudtryk. Et vigtigt magtsymbol er at fremhæve husets længde ved, at man kan se på langs igennem det. Det kræver, at stuerne ligger på række, at vinduer i gamle og døre mellem rummene gør det muligt at kigge hele vejen gennem huset. Man siger, at stuer eller værelser ligger enfilade. Den effekt er blevet afbrudt, blandt andet af tilmurede vinduer i en gavl.

Samme række af stuer, efter arkitekten har ryddet op i forgangne tiders uheldige ændringer, genskabt oprindelig ruminddeling med tidligere døre og karme samt tidstypisk bemaling på væggene. Illustration: Line Kriegbaum Andersen
Samme række af stuer, efter arkitekten har ryddet op i forgangne tiders uheldige ændringer, genskabt oprindelig ruminddeling med tidligere døre og karme samt tidstypisk bemaling på væggene. Illustration: Line Kriegbaum Andersen

Rig familie søges

Mens hun ikke gør for meget ved hovedhuset, går hun lidt mere drastisk frem i sidefløjene, der tidligere er bygget så meget om, at der ikke er så store kvaliteter tilbage. Men hvad kan det hele (3635 etagemeter) så bruges til?

- Helst til boligformål med en virksomhed drevet fra udlængerne. Huset har brug for en familie med penge. Forhåbentlig kommer der købere, der forstår husets kulturhistoriske betydning, så det ikke bare bliver tvunget til noget, det ikke kan, siger Line Kriegbaum Andersen, der nu skal finde sig et job.

- Jeg håber, det bliver et sted, hvor jeg kan være forkæmper for kulturarven. Jeg vil rigtig gerne ud på tegnestuer, der har med bevaring at gøre. Steder, hvor man arbejder med at føre gamle bygninger ind i fremtiden. Ud fra restaureringsteorier fra Ruskin's ruinkult til Viollet le Duc's rekonstruktionsprincipper vil jeg gerne møde de historiske huse på deres egne præmisser, uanset om det er en fabrikshal eller en herregård.

Arkitekt om herregård: Pedersholm trænger til en familie med penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce