Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Børnebog: Far er ikke skuffet. Far er SUR


Børnebog: Far er ikke skuffet. Far er SUR

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bladtegner Philip Ytournwel har begået en aldeles fremragende lille art selvhjælpsbog til børn, der er plaget af vrisne forældre

Bøger: Når far er sur, er gode råd dyre, og far han er SATEME sur i Philip Ytournels lille nye billedfortælling "Far er sur".

Fars datter prøver alle mulige krumspring for at få far, der bare sidder surmulende med ryggen til, til at komme ud af surheden, men intet hjælper. Hverken kaffe, smøger, lego, en kælekanin eller en dejlig sang og da SLET ikke en fodboldkamp, når nu Sønderjyske taber til Randers. Aaaaaaaargh!!!!!

Men far er nok til at liste et smil ud af, bare man prøver længe nok, og det gør hans datter.

"Far er sur" er en både sjov og sød bagatel af en historie. Ytournels lækre løse og utilregnelige streg fungerer godt i det lille kvadratiske format, hvor hvert opslag er et nyt, næsten ordløst forsøg på at gøre far glad, og nok en vrissen afvisning fra den sure far.

Min seksårige læsemakker læste bogen højt for mig, og hun grinte højt ved hvert nyt forsøg. Det samme gjorde jeg.

Og når det endeligt åbenbares, hvad det eneste, der kan vriste et smil ud af far (og det skal selvfølgelig ikke afsløres her), kan det varmt anbefales at have sådan en lille kærlig læsemakker med sig i lænestolen. Det ender godt.

Selv om de 64 sider er relativt hurtigt kværnet igennem, og fars bløde punkt fundet, er der masser af genlæsningsglæde at hente i Ytournels skægge og anarkistiske streg. Far er glad efter at have fået den bog læst højt.Philip Ytournel:  "Far er sur",  64 sider, 99,95 kroner, Gyldendal.